Spaghetti Cacio e Pepe

Spaghetti Cacio e Pepe

Den klassiske kombination af pasta, friskkværnet sort peber og masser af pecorino-ost viser, hvordan de mest beskedne råvarer kan forvandles til et måltid, der både føles luksuriøst og samtidig helt nede på jorden.

Skrevet af Imerco · 26 september 2025

Retten kræver ingen fancy teknikker, men belønner til gengæld den, der tager sig tid til detaljerne – den perfekte balance mellem cremet ostesauce og den karakteristiske pebervarme. Her får du opskriften på den lækre ret, som er udarbejdet af Timm Vladimir.

Se alt fra Timm Vladimir Kitchen.

Ingredienser til Cacio e Pepe

2 personer

250 g spaghetti
1 spsk. olivenolie (til stegning)
17 g smør
50 g parmesan (revet)
Friskkværnet peber
Ekstra parmesan og peber til servering

Sådan gør du

Kog pastaen i rigeligt saltet vand efter pakkens anvisning.

Vend smørret i den varme, afdryppede spaghetti, og lad det smelte.

Varm olien på en stor pande.

Kom spaghettien på panden sammen med et par store skefulde pastavand (gem resten til justering).

Riv parmesan over, og kværn en generøs mængde peber.

Rør forsigtigt rundt, til ost, smør, spaghetti og pastavand samler sig til en cremet sauce.

Servér straks, pyntet med ekstra parmesan og peber.

Læs også: Sådan laver du din egen pasta.

Tip

Hvis du vil se mere til Timms madunivers, så se alle videoer med hans opskrifter og tips og tricks her.

Timm Vladimirs madunivers.

pasta spaghetti cacio e pepe