Klik & hent i butik

Byt i 1 år

Prismatch

Mangler du nyt til køkken, bord eller bolig? Se alle tilbuddene her
Boligindretning

Fine adventskranse du kan lade dig inspirere af

Enkel, romantisk, finurlig eller dramatisk – hvilken stil går du efter, når du skal lave årets adventskrans? Find din favorit blandt disse fine adventskranse og få en masse tips til at lave din egen krans.

Skrevet af Imerco · 25 oktober 2022

Adventskransen eller -dekorationen er et must for de fleste i december måned. Den tæller søndage ned til jul, og opbygger samtidig på fineste vis spændingen frem til jul.

De findes i mange forskellige udgaver, men behøver hverken at være særligt tidskrævende eller svære at lave – ens for dem alle er, at de er stemningsfulde og dekorative.

Se alle lysestager

Sart romantik

Hvis du har en forkærlighed for sarte farvetoner, blomster og sød romantik er denne adventskrans måske noget for dig. Selvom den ser svær ud, kan du nemt kreere den i løbet af 60 minutter – sæt fire lys i en oasiskrans og vælg gerne lange, slanke lys i en sart farvetone for at understrege det romantiske univers.

Pak adventskransen forsigtigt ind i silkepapir og opbevar den i en stor gammel skotøjsæske – så kan den holde til næste jul. Og næste jul og næste jul…

Kagefad med flere funktioner

Det behøver ikke kun være søde, spiselige sager, der skal serveres på en opsats. Du kan sagtens bruge et til din adventskrans, hvilket vil lette udtrykket, når den løfter sig fint fra bordets overflade.

Fyld bare krusene op

Vælg dine fire favorit-krus og brug dem til at danne base til hver sit lys. Tilsammen skaber de en virkelig fin og anderledes nytænkende adventsdekoration, der kan styles akkurat efter din stil.

Hold det hvidt

Hvis du godt kan lide et simpelt, julet look, så gå efter hvid porcelæn og keramik, som du styler med pynt i papir, enkelte grangrene og hvide lys. Enkelt og virkelig fint.

Silver shining

Måske har du en klassisk stage i stål eller sølv allerede - denne kan du snildt bruge som årets adventsdekoration. Lad crispy hvide bloklys lyse op i mørket, mens du pynter med feminine, tørrede blomster i røde, pink og lyserøde nuancer.

Gyldne stunder

Giv en klassisk julestage i guld ekstra opmærksomhed i december, når dens fire bloklys får lov at agere nedtælle til juleaften. Du kan enten købe bloklys med trykte tal på, eller selv skrive dem på fire, hvide bloklys. Giv i øvrigt gerne din stage i guld et lækkert look ved at tilføje mørklilla eller dybblå toner, der emmer af en royal og julet stemning.

Fuld fart på farverne

Hold dig ikke tilbage med dine yndlingsfarver, hvis du vil skabe en dekorativ, moderne og farverig stemning op mod jul. Brug en oasiskrans som base og giv den ellers gas med alverdens fine blomsterhoveder, stilke og vinterbær. Understreg stilen med stearinlys i en farve, der passer ind i dit valg af blomster.

Eucalyptus, der tager kegler

I stedet for klassisk gran, så prøv med en anden type grønt for et nytlook. Eucalyptus er både velduftende og har en virkelig fin grøn nuance, der er lidt mere nordisk i sit look end gran. Kombiner eksempelvis med kegleformede lys i lak, så looket er rent og stringent, men absolut julet!

Grøn i grøn

Hent inspiration i naturen og skab en smuk adventskrans, hvor mange typer af grønt kombineres. Lad endda lysene være grønne, så looket bliver spændende og nuanceret, men samtidig harmonisk. 

En krølle på... Lyset!

Så enkelt kan det gøres: køb en klassisk grankrans, giv den snoede lys, der får hver sin blomst eller sløjfe forneden - enkelt, fint og feminint! Vælg lys og sløjfe efter din personlige smag, så kransen fremstår som "liiige dig"!

Vinrød er (også) julens farve

Giv en klassisk stage i guld kant med en mørke, vinrøde grene i stedet for klassisk grøn. Det vil med garanti skabe et mere dunkelt, men delikat look i din indretning - genialt, når nu stagen skal være i brug hele december.

Florlet pastel

Pynt din stage eller krans med pastelfarvede, tørrede blomster, der nærmest ligner fjer eller helt lette blomster. Det giver et let og enkelt udtryk, som er utraditionelt, men emmer af moderne jul.

Rød og guld - en juleromance

Rød og guld er jo som to forelskede parter, der bare emmer af jul! Gå efter de to farver, når du laver din adventsdekoration. Lad gerne din yndlings-julekugler være en del af din lille kærlighedsfortælling, når de to farver får lov at smelte sammen i hele julemåneden.