APPETIT ER UDE! Nyt magasin med alt til julen - gode gaveidéer, tidens julepynt og lækre opskrifter.
Læs magasinet her
Risengrød uden at stå ved komfuret? Riskogeren gør det meste af arbejdet, og grøden bliver lige så cremet som i gryden. Den er også en perfekt base til julens risalamande.
Skrevet af Imerco · 23 oktober 2026Til ca. 4 personer
2 dl grødris
3 dl vand
½ tsk salt
5 dl kold sødmælk
Skyl grødrisene grundigt og si vandet fra.
Kom grødris, salt og vand i riskogeren.
Kør på Cook i 10 minutter med låget på.
Åbn, tilsæt den kolde mælk og rør rundt.
Rør én gang mere efter 10 minutter og skift til warm.
Lad grøden stå på warm i 20–25 minutter, til risene er møre og grøden er cremet.
Skal grøden bruges til risalamande, så lav den dagen før, og lad den køle af i køleskabet. Så er den klar og du har én ting mindre at nå juleaften.

Til ca. 6-8 personer
1 portion afkølet risengrød (til 4 personer)
2 spsk. sukker
1 vaniljestang
75 g hakkede mandler
3 dl letpisket flødeskum
Vend sukker, vanilje og hakkede mandler i risengrøden for at løsne den lidt.
Vend til sidst letpisket flødeskum i, lidt ad gangen, til risalamanden er luftig og cremet.
Servér med lun kirsebærsauce.
Servér risalamanden i coupe-glas og bind evt. en fin sløjfe om stilken, så får din dessert et elegant udtryk.