Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Spar 20% når du køber for minimum 200 kr*. Brug koden: SHOPAMOK
Søg varer og brands
Hovedretter

Perfekt efterårsopskrift: Ratatouille i stegeso

Efterår betyder hygge og gode varme retter. Vi giver dig derfor opskriften på en lækker ratatouille i stegeso her.

Skrevet af Imerco · 30 august 2022

Vil du tilberede en lunende simreret fuld af smag, så er en stegeso ideel. Det bliver ikke nemmere end at lave mad i en stegeso. Fyld den med alt hvad hjertet begærer af grøntsager og krydderier, og lad den så ellers passe sig selv, mens du udnytter tiden til andre ting.

Når du først begynder at eksperimentere med stegesoen, kan den blive din bedste ven i køkkenet, da stegesoen kan bruges til et væld af lækre retter.

Her får du opskriften på en lækker ratatouille, der vil sprede både varme og velduft i hjemmet.

SE ALLE stegesøer.

Opskrift på ratatouille i stegeso

Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.

Stegetid: Ca. 1½ time ved 180 grader.

Antal: 3-4 personer.

Det skal du bruge til ratatouille i stegeso:

  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 1 løg (stort)
  • 5 tomater
  • 3-4 fed hvidløg
  • 2 spsk. hakket persille
  • 1 spsk. Herbes de Provence
  • 1½ dl. hvidvin
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Sådan laver du ratatouille i stegeso:

  • Vask og klargør grøntsagerne
  • Skær grøntsagerne i grove stykker (ca. 2*2*2 cm)
  • Fordel grøntsagerne i stegesoen (læg tomaterne øverst)
  • Drys alle krydderier over grøntsagerne
  • Fordel olien ud over grøntsagerne
  • Hæld hvidvinen i, og læg låget på
  • Sæt stegesoen i ovnen i ca. 1½ time ved 180 grader
  • Når grøntsagerne er møre, er den klar til servering

Velbekomme!

SE ALLE stegesøer.