Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Medlemstilbud: Shop og spar 20-40% på ALT* stel, glas og bestik. Se tilbuddene her
Søg varer og brands
Hovedretter

Opskrift på cowboytoast

Når man lige er flyttet hjemmefra, kan det godt være uoverskueligt selv at skulle lave mad – hver dag! Men med "Flyttehjemmefra-kogebogen" af Louisa Lorang er der hjælp at hente - her får du opskriften på cowboytoast.

Skrevet af Imerco · 21 oktober 2020

importedContent

Se alle toastmaskiner

Ingredienser til 2 cowboytoasts:

Fyld:

1 lille aubergine
Salt
2-3 store løg
Olivenolie

Bøf:

400 g. hakket oksekød
1 æg
1 spsk. revet løg
1 spsk. worcestershiresauce
Salt og peber
Olivenolie
4 skiver godt (toast-)brød

Tilbehør:

Chilisauce
Eventuelt salat

Sådan gør du:

Skær auberginen i skiver, drys dem med salt, og lad dem trække i 5-10 minutter. Skær løgene i skiver, steg dem stille og roligt i olivenolie på en stor varm pande. Det tager tid, de skal blive let gyldne og bløde. Krydr dem med salt. Dup aubergineskiverne tørre, og steg dem gyldne og møre i olivenolie.

Rør kødet med æg, revet løg, worcestershiresauce, salt og peber. Form to store og helt flade bøffer. Steg dem i olie på en varm pande. Krydr med salt og peber.

Læg aubergine, bøf og løg imellem 2 brød. Toast hele balladen. Server cowboytoast med chilisauce!

Tip: Har du ikke en toaster, så grill dine cowboytoasts på en grillpande, gerne under en tung pande. Eller steg dem på en tør varm pande.

Flyttehjemmefra-kogebog


Se alle kogebøger