nem aftensmad med grøntsager

Nem aftensmad: Grøntsagscurry med ris

Sørg for en sund aftensmad, der både smager godt og mætter. Denne vegetariske karryret med kokosmælk er indbegrebet af nem aftensmad, der vil de falde i god smag hos både børn og voksne.

Skrevet af Imerco · 22 august 2023

Her får du opskriften på en nem og lækker grøntsagscurry lavet med kartofler, gulerødder og spinat. Skal der skrues op for det grønne, så skal du helt sikkert lave denne smagfulde curry med masser af grøntsager. Vi har serveret den med ris og naanbrød til, hvilket smager så skønt.

Se hele All Steel-serien.

Ingredienser til grøntsagscurry

1 stk. løg
3 fed hvidløg
0,5 stk. frisk chili
450 g. kartoffel
300 g. gulerod
3 tsk. karry
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk.stødt koriander
1 stk. grøntsagsbouillonterning
400 g. hakkede tomater på dåse
400 ml. kokosmælk
75 g. frisk spinat
salt/peber

Derudover også 360 g. ris, 4 stk. naanbrød, 0,5 tsk. frisk chili og 0,5 bundt frisk koriander.

Sådan laves grøntsagscurry

Hak løg, hvidløg og chili fint.

Skræl kartofler og gulerødder. Skær i tern eller blot mindre stykker.

Varm en wok eller gryde op med fedtstof.

Kom løg, hvidløg og chili i. Vend godt rundt og lad sautere til det er blødt.

Tilsæt så kartofler og gulerødder. Vend godt rundt.

Tilsæt krydderier. Vend dem godt rundt og lad krydderierne stege af (tilsæt evt. lidt ekstra fedtstof).

Tilsæt smuldret bouillonterning, hakkede tomater på dåse og kokosmælk. Vend det hele godt rundt.

Skru lidt ned for varmen og lad det simre ved middel varme i ca. 10-15 minutter (eller til gulerødder og kartofler er kogt møre, men stadig har lidt bid).

Skyl spinat og sæt til side.

Kog ris i en gryde efter pakkens anvisning (læs gerne guiden her til at koge ris).

Skær chili i tynde skiver.

Lun naanbrød.

Lige inden servering, så røres spinat i din grøntsagscurry og det hele smages til med salt/peber.

Server din grøntsagscurry med kogte ris, lune naanbrød, frisk chili og evt. lidt koriander på toppen.

Velbekomme!

Opskriften er udviklet af Mummum.dk.

Psst...

Til denne ret er Fiskars All Steel-pande og -gryde anvendt.

Find hele serien her.

nem aftensmad curry