Tips til en grøn julemiddag

Tips til en grøn julemiddag

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan du kan tilpasse julemenuen, så den både glæder ganen og gør en forskel.

Skrevet af Imerco · 15 december 2025

Julen er en tid, hvor mad spiller en central rolle, og mange ønsker at fejre højtiden med omtanke for både klima og natur. Ved at vælge råvarer med omtanke og tilberede retterne på en måde, der mindsker spild og belastning, kan vi skabe en jul, der både smager fantastisk og tager hensyn til vores fælles fremtid.

1. Server flere grøntsager

Kogt, ovnbagt eller friskhakket, kål kan tilberedes på utallige måder. Og så er kålen i sæson i vintermånederne, det smager skønt og indeholder masser af kostfibre, der mætter godt, så du kan med god samvittighed servere mere af den grønne spise.

Læs også: Opskrift på rødkålssalat med æbler og appelsin.

2. Læg låg på

Spar på energien, når du laver mad, ved at lægge låg på dine gryder. Så sparer du energi, og tilberedningen går faktisk hurtigere. Hvis du slukker for blusset et par minutter før, kogetiden er gået, sparer du endnu mere energi, og du kan sagtens få maden færdig på eftervarme.

Det samme gælder, når du laver mad i ovn. Det er nemlig ikke strengt nødvendigt at forvarme ovnen, du kan sagtens tilberede julemiddagen alligevel.

Et godt tip, når du koger risengrød til jul, er at lade grøden koge færdig under dynen. Så får du også hænderne fri til andre gøremål.

Se alle grydesæt.

3. Undgå madspild

Sørg for at julen ikke bliver et overflødighedshorn af mad, der ender med at gå til spilde.

Beregn mængder pr. person. Og når middagen er spist, så sørg for at sætte eventuelle rester på køl hurtigt i lufttætte opbevaringsbokse, og brug resterne i nye retter dagen efter. 

Rester fra flæskestegen kan blive til biksemad eller flæskestegsburger efter julemiddagen. Rødkålsrester kan komme i en salat, og risengrød bliver nemt til klatkager dagen derpå.

Se alt madopbevaring.

4. Vælg fjerkræ og bæredygtige fisk fremfor dyr med fire ben

Server and eller gås fremfor ko, lam og gris, der vejer tungt i CO2-regnskabet. Hvis du går hele vejen og serverer vegetarisk julemiddag, er nøddepostej et velsmagende alternativ. 

Skal der rejer på bordet til julefrokosten, så gør du klimaet en tjeneste ved at vælge de friske. CO2-udledningen er nemlig noget højere på rejer fra frost, end fra de friske.

Læs også: Hvor stor klimasynder er din julemad?