Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Medlemstilbud: Shop og spar 20-40% på ALT* stel, glas og bestik. Se tilbuddene her
Søg varer og brands
Tilbehør og salater

Sprød rødkålssalat med æbler og appelsin er et jule-hit

Server en frisk salat til julemaden og gør smagsindtrykkene lidt lettere. Rødkålssalaten med æbler, appelsiner og feta byder både på sødme og sprødhed - her får du opskriften.

Skrevet af nemlig.com. Foto: nemlig.com · 1 december 2020

importedContent

Samlet tid: 15 min. Arbejdstid: 0-15 min.

Ingredienser (4 personer):

Rødkålssalat:

0.25 stk. rødkålshoved
1 stk. æble
1 stk. appelsin
1 håndfuld fetaost
1 håndfuld ristede hasselnødder

Dressing:

4 spsk. olivenolie
1.5 spsk. æbleeddike eller kirsebæreddike
1 spsk. god honning
1 nip salt
1 nip peber

Fremgangsmåde:

Skær rødkålen i små tern eller tynde strimler. Rødkål er en ret grov kål, så salaten bliver meget mere tyggelig og delikat, når kålen er snittet fint.
Skær æblet i tilsvarende små tern.
Skær skrællen af appelsinen og skær både og små tern af frugtkødet.
Ryst dressingen sammen og kom den over salaten. Miks det hele godt rundt undtagen nødderne.
Rist hasselnødderne på en varm pande eller i ovnen ved 200 grader til skallen begynder at krakelere.
Læg hasselnødderne ”i en lomme” på et viskestykke og forsøg at nulre så meget af skallen af så muligt. Hak dem evt. groft og drys dem over salaten inden servering.

TIP: Rødkålssalaten er god som tilbehør til alle julens retter med kød - server til and, flæskesteg, vildt eller bare frikadeller.

Server rødkålssalaten i en smuk skål - for eksempel i Encore-serien fra erik bagger.

Se hele Encore-serien her

Opskriften er udviklet og produceret af nemlig.com. Se alle varer, du skal bruge og læg dem nemt i kurvenher.