Topfoto Pillivuyt

Tærter til alle årets 12 måneder

Gå efter sæsonens bedste råvarer, for at lave de mest lækre og samtidig bæredygtige tærter. Her får du opskrift på både sød og salt grunddej, samt de lækreste ingredienser.

Skrevet af Imerco · 1 juni 2021

Åh tærter – en verden af uendelige muligheder!

Nogle tærter spises som dessert, andre som hovedret. Det bedste er at tærter er en klassiker, som kan varieres i det uendelige!

Så snart du har en god grunddej på plads, kan du variere ingrediensernes sammensætning som du vil. Brug eksempelvis dine rester, så madspild mindskes – smart!

pillivuyt tærtefad

Grunddej til madtærter:

  • 40 gram rugmel eller grahamsmel + 135 gram hvedemel
  • 100 gram koldt smør
  • Salt, et godt nip
  • Cirka 2 spiseskefulde vand

Bag ved 175 grader forvarmet ovn i cirka 30-40 minutter. Forbag tærtebunden i 5-10 minutter, eller til den er fin og lys. 

pillivuyt tærtefad

Grunddej til dessert-tærter:

  • 175 gram hvedemel
  • 4 spiseskefulde flormelis
  • 100 gram koldt smør
  • 1 æg

Bag ved 175 grader forvarmet ovn i cirka 30-40 minutter. Forbag tærtebunden i 5-10 minutter, eller til den er fin og lys. 

Nogen foretrækker at blindbage deres tærtebunde, for at undgå nedfaldne sider og ujævn tærtebund. Det gøres ved at placere et stykke bagepapir ovenpå tærtebunden (efter at denne er fordelt i tærteformen). Herefter fyldes formen med ris, bønner eller linser, som alle kan tåle varmen og holde på formen. 

Andre nøjes med at stikke små huller med en gaffel i tærtens bund. Uanset hvad du vælger, så forbag tærtebunden til den får en lys overflade.

Tærtebunde kan fryses både bagt og ubagt. Alle Pillivuyts fade tåler både varme og frost, så du kan sagtens lave din tærtedej klar, og endda forbage den på forhånd, så den er klar til at blive bagt færdig, når behovet opstår. 

pillivuyt tærtefad

Valg af tærtefad

Langt de fleste kender til det runde tærtefad med bølget kant – Pillivuyts absolutte klassiker. Den runde fad egner sig til alle former for tærter, men faktisk findes der flere andre former, som er spændende at lege med. Det vil samtidig udfordre dine gæsters gængses opfattelse af den runde form som eneste rigtige tærteform.

  • Et aflangt tærtefad er det oplagte valg til et langt, smalt bord, og gør det ekstra nemt at skære ensartede stykker ud.
  • Et kvadratisk tærtefad er oplagt til at lege med geometriske former, eksempelvis i form af flet med dejstrimler på toppen.
  • Kan du godt lide at det er ekstra nemt at flytte rundt på, så bag din tærte i et fad med håndtag.
  • Yderligere er det oplagt at bage mini-tærter i ramekiner eller mini-tærteforme, hvis du eksempelvis ønsker at lave forretter, portionsanrettede desserter eller bare gerne vil prøve kræfter med en virkelig sød måde at servere på.

Bag og servér dine tærte i små forme, så der er en (eller flere) mini-tærter til hver person.

Se alle tærtefade fra Pillivuyt.

Valg af ingredienser

Det oplagte valg er måske skinke-porrer som madtærte eller æble-kanel som desserttærte. Men, der er mange flere muligheder for at kombinere forskellige smage, så du kan variere dine tærter.

Gå så vidt muligt efter årstidernes sæson-råvarer, for at variere hverdagens madlavning. Der er bestemte råvarer som er svære at opdrive uden sæson, mens andre er tilgængelige hele året.

I det følgende kan du blive inspireret til at afprøve nye lækre sammensætninger til dine næste tærter – måske du finder en ny favorit i blandt!

pillivuyt tærtefad

Tærter forår

Forår, den tid på året, hvor der både kan være behov for hyggelige inde-stunder, men hvor også solen gerne titter frem og man hungrer efter varmere temperaturer.

  • Brug de første friske asparges i kombination med laks til frokostbordet.
  • Chokolade og blåbær indgå som lækker smagskombination. Drys med mandelsplitter for en ekstra knasende fornemmelse.
  • Friske rabarber, som du kombinerer med stødt stjerneanis – det smager vidunderligt sammen.

Se alle ramekiner fra Pillivuyt.

pillivuyt tærtefad

Tærter sommer

Rigtig mange madvarer er i sæson om sommeren, så her er der rig mulighed for udfoldelse af smagskombinationer.

  • En lækker madtærte kan eksempelvis bestå af spinat og ricotta.
  • En desserttærte med citron, brændt marengs og blåbær er en lækker sommerlet version.
  • Derudover er en ægte sommerklassiker fyldt med sæsonens røde og blå bær. Bag din søde tærtedej næsten færdig, fyld op med bær og drys med (hjemmelavet) granola. Bag yderligere 5-10 minutter. Server med vaniljeis.

pillivuyt tærtefad

Tærter efterår

Træernes blade begynder så småt at blive gyldne, luften bliver køligere og vi trækker inden for. Her findes der ikke noget bedre end at hygge sig med et stykke lun tærte og en varm kop the. I denne sæson er det især frugter vi kan fokusere på.

  • Kombiner eksempelvis søde blommer med ristede nøddesplitter og et strejf af rørsukker.
  • En efterårsklassiker er æble og kanel. Tilsæt gerne marcipan for ekstra sødme.
  • Indenfor det salte univers, kan kartofler og bacon virkelig være en kærkommen idé til aftensmad. Især hvis du har kogte kartofler til overs fra dagen før, så er denne tærte nem at lave.

 Prøv at lav din efterårstærte i et firkantet fad, så du nemt kan øve dig på at lave et smukt fletlåg – det gør sig ekstra godt på desserttærter.

Prøv at lav din efterårstærte i et firkantet fad, så du nemt kan øve dig på at lave et smukt fletlåg – det gør sig ekstra godt på desserttærter.

pillivuyt tærtefad

Tærter vinter

Om vinteren må smagskombinationerne godt være bombastiske, fyldige og varmende.

  • Eksempelvis rødløg, balsamico og bacon er virkelig en lækker kombination. Lad 4-5 rødløg koge ind med en spiseskefuld balsamicoeddike, inden det mikses stegt bacon og resten af fyldet. Tilføj lidt frisk timian og du har en lækker og smagfuld vintertærte.
  • Græskar og feta er også en lækker smagskombination, som kan smage ekstra varmende hvis du tilføjer lidt chili.
  • Til dessert kan du sprede glæde med en sød pæretærte, som gerne må serveres med vaniljecreme og flormelis, hvis den er kølet nok af til dette.