Valg Af Blender Top

Blender: Hvilken type skal du vælge?

Cremet smoothie, blød pesto eller knust is? Med den rette blender er der ingen grænse for dine udfoldelser i køkkenet. Men hvilken slags blender har du egentlig behov for? Læs med her og få hjælp til at vælge den rette blender.

Skrevet af Imerco · 6 januar 2023

Hverdagsbrug, til små opgaver eller bare en gang i mellem? Der kan være stor forskel på, hvordan og hvor mange behov en blender skal opfylde.

Almindelig blender: Til et væld af opgaver i køkkenet

Forbereder du store portioner babymad til fryseren, laver du varme supper til et stort selskab eller skal der masser af knust is i drinksene fredag aften, så skal du have fat i en almindelig blender.

En blender har en stor kande og kraftfuld ydelse, så den er perfekt til de fleste blenderopgaver i køkkenet.

Du kan vælge en blender med flere programmer og variabel hastighed og få mere ud af maskinen. For eksempel kører en blender med pulsfunktion i små, kraftfulde ryk og god til at klare hårde stykker frossen frugt eller nødder.

En blender med isknusningsfunktion klarer selv de koldeste isterninger. Og en blender med suppefunktion har en varmebestandig kande og kan gøre ingredienser til dampende varm suppe på få minutter.

Se alle blendere.

Stavblender: Til den hurtige madlavning

Hummus, pesto, grøntsagsmos og andre mindre retter med bløde eller våde ingredienser blendes nemt sammen med en stavblender.

Fordelen ved at vælge en stavblender er, at den kan bruges i hvilken som helst beholder – direkte i gryden på komfuret, i røreskålen eller i den lille beholder. Og så er der minimal rengøring, efter stavblenderen har været i brug.

Bruger du stavblenderen til at blende ingredienser til varm suppe, kan du beskytte dig mod sprøjt ved at lægge låget halvt på gryden.

Vil du have endnu flere funktioner ud af din stavblender, skal du vælge en sampak, hvor du også får minihakker, piskeris og beholder med i købet. Så er du godt udstyret til mange forskellige opgaver i køkkenet.

Se alle stavblendere.

Smoothieblender: Til den aktive livsstil

Er du ude efter at spæde din hverdagskost op med flere vitaminer, er en smoothie med frugt og bær en god, sund løsning. Og den smarteste måde at lave dine smoothies er med en smoothie- eller bulletblender.

Smoothieblendere er særligt gode til blenderopgaverne, der kræver høj ydeevne på kort tid. De er små og praktiske i brug. Typisk skal du blot fylde smoothieblenderens beholder med ingredienser og sætte kniven på som låg. Så kan kniven og beholderen nemt rengøres hver for sig bagefter.

Har du en aktiv livsstil, er smoothieblenderen særlig smart. Mange smoothieblendere kommer nemlig med en ekstra beholder eller drikkeflaske, som du kan blende smoothien direkte i og tage med dig.

Se alle smoothieblendere.

Minihakker: Til de mindre opgaver

Kan du godt lide en helt almindelig blender, men synes du den er lige lovlig voldsom og stor? Så er en minihakker måske noget for dig.

Nok kan den ikke rumme de samme mængder madvarer som en stor blender, men den er til gengæld genial til salsa, pesto, hummus, nødder, chokolade og krydderurter.

Fordelene ved at vælge en minihakker er helt klart pladsen, som den ikke kræver meget af, og så er den nem og handy at håndtere.

Se alle minihakkere.