Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Spar 20% når du køber for minimum 200 kr*. Brug koden: SHOPAMOK
Søg varer og brands
Udeliv

Sådan gør du grillen ren

Sommer er grilltid, hurra! Men grillen rengør desværre ikke sig selv, så her får du gode råd til en nem og effektiv rengøring.

Skrevet af Imerco · 19 juli 2017

importedContent

Der er ikke noget, der dufter og smager mere af sommer end grillmad. Lækre bøffer, jomfruhummere, grøntsagsspyd, majskolber og måske endda et par ristede skumfiduser til dessert. 

Men skal grillen være klar til hygge på terrassen, skal den jo helst være ren. Derfor guider vi dig her til, hvordan du bedst gør den ren efter brug. Det eneste, som du har brug for, er en god grillbørste, lidt stanniol og opvaskemiddel eller brun sæbe.

Se alt til grillen

Sådan rengør du...

Grillristen

Gør grillristen ren, mens den stadig er varm – jo varmere den er, jo nemmere er den at rengøre. Børst risten godt med grillbørsten, mens den stadig sidder på grillen. Når risten er kølet af, kan du til sidst tage den op og skylle efter med varmt vand og lidt sæbe.

Er grillristen meget beskidt, kan du smøre den ind i brun sæbe, putte risten i en stor pose, og lade sæben sidde natten over. Skyl efter med varmt vand - et voila! Den er så god som ny.

Grillen indvendig

Når grillen er kølet helt af, kan du tømme drypbakken for aske og madrester – husk at putte asken i skraldespanden, da den kan indeholde tungmetaller. Skrab bunden af grillen ren med sammenkrøllet stanniol.

Læs også: 5 uundværlige ting til grillen

Morsø Forno Grande gasgrill

Grillen udvendig

Ydersiden af grillen er hurtig at vaske af. Dryp blot lidt opvaskemiddel i en spand vand, og vask ydersiden af grillen af. Tør efter med et viskestykke eller et stykke køkkenrulle.

Smør altid risten godt ind i madolie som solsikke- eller rapsolie, inden du tænder op i grillen, så undgår du, at maden sidder fast. Undgå olivenolie, da den kan blive harsk og afgive smag til maden.

Læs også: 5 ting du skal vide om grillbestik

Se alt til grillen