
Find de havemøbler, der passer til din stil, dit behov og bliv klogere på materialers fordele og ulemper.
Skrevet af Imerco · 26 juni 2026Nogle havemøbler kræver løbende pleje for at bevare deres flotte finish, mens andre stort set er vedligeholdelsesfrie. Her får du et overblik over de mest populære materialer til havemøbler, så du kan finde den løsning, der passer bedst til din terrasse, altan eller have.

Teak er en af de mest eftertragtede træsorter til havemøbler. Træet er naturligt rigt på olier, hvilket gør det modstandsdygtigt over for fugt, råd og skiftende vejrforhold. Derfor kan teakmøbler holde i mange år, hvis de vedligeholdes korrekt.
Nye teakmøbler har en varm gylden farve, men med tiden udvikler træet en smuk sølvgrå patina, hvis det ikke behandles. Alt efter, hvordan du foretrækker dine teaktræsmøblers udtryk, kan de behandles på forskellige måder.
Teak er et oplagt valg for dig, der ønsker et eksklusivt og naturligt udtryk med lang levetid.
Metal kræver generelt begrænset vedligeholdelse, men det er vigtigt at beskytte overfladen mod ridser, da blotlagt metal kan ruste over tid. Mange vælger metalmøbler på grund af deres gode vejrbestandighed og elegante design, der kan passe ind i både store haver og små altaner.
Hvis møblerne opbevares tørt uden for sæsonen eller dækkes med et møbelovertræk, kan de holde sig flotte i mange år.
Plasttekstil omfatter materialer som textilene, polyrattan og andre syntetiske fibre, der er udviklet til udendørs brug. Disse materialer er populære, fordi de kombinerer høj komfort med minimal vedligeholdelse.
De tekstillignende materialer anvendes ofte i sæder og ryglæn, hvor det fleksible materiale giver en behagelig siddekomfort uden behov for ekstra hynder. Polyrattan er et kunstflettet materiale, der ligner naturlig rattan, men som er langt mere modstandsdygtigt over for regn, sol og temperatursvingninger.
Havemøbler i plasttekstil er lette at rengøre med vand og mild sæbe og er et godt valg til familier, der ønsker praktiske og slidstærke møbler.
Bambus er blevet et populært valg blandt dem, der ønsker et varmt og naturligt udtryk på terrassen. Materialet giver en let og afslappet stemning og passer særligt godt til den nordiske eller boheme-inspirerede indretning.
Selvom bambus er stærkt og fleksibelt, kræver det mere vedligeholdelse end mange andre materialer. For at forlænge levetiden bør bambusmøbler beskyttes mod vedvarende fugt og opbevares tørt i vinterhalvåret. Regelmæssig behandling med træolie kan desuden hjælpe med at bevare materialets flotte overflade.
Bambus er et godt valg for dig, der prioriterer naturlige materialer og et let, elegant design.
Pulverlakeret metal og aluminium er blandt de mest populære materialer til moderne havemøbler. Aluminium er let og stærkt, hvilket gør det særligt velegnet til det omskiftelige danske vejr, hvor der er stor vekslen mellem om havemøblerne står ude eller ej.
Den pulverlakerede overflade giver ekstra beskyttelse mod ridser, solskader og korrosion, samtidig med at møblerne får et stilrent og ensartet udseende. Materialet kræver kun minimal vedligeholdelse og kan som regel rengøres med en fugtig klud og mild sæbe.
Havemøbler i pulverlakeret aluminium er ideelle for dig, der ønsker et moderne design, lav vægt og lang holdbarhed uden omfattende vedligeholdelse.