snaps med havtorn

Opskrift på havtornsnaps

Havtorn er i sæson fra midten af august og frem til oktober måned. Den vokser vildt over hele landet, særligt omkring kysterne er den nem at finde. Du kan nemt lave din egen snaps af de syrlige bær.

Skrevet af Inge Skovdal · 14 januar 2026

Med sin intense syrlighed og gyldne farve er de orange bær som skabt til snaps, der både vækker sanserne og fortæller en historie om den nordiske natur. At lave sin egen havtornsnaps er enkelt, hyggeligt og kræver kun få ingredienser. Resultatet er en smuk og karakterfuld snaps, der imponerer ved frokostbordet eller som hjemmelavet gave. I denne artikel guider vi dig trin for trin og deler gode råd, så du kan lave din egen havtornsnaps med perfekt balance mellem syre og sødme.

Se alle kander og karafler.

Det skal du bruge

75 g havtorn (fra frost eller sæson)
50 cl snaps
2 kefir limeblad (fås i asiatiske supermarkeder)
3 stjerneanis

Sådan laver du havtornsnaps

Tag 75 gram friske havtorn (alternativt kan du også bruge 2 dl frosne havtorn) og nup stilken af. 

Læg dem i 500 ml vodka eller basissnaps. 

Tilsæt 2 kefir limeblade og 3 hele stjerneanis. 

Lad det trække i godt en uges tid, før du filtrerer det. 

Ønsker du en kraftigere smag af havtorn, kan du lige mase dem med fingrene, før du lægger dem i væsken. 

Smag til med muscovadosukker, hvis du ønsker den sødere. 

Se alle snapseglas.

Læs også: Lav selv din egen julesnaps.

Tip

Havtorn kan med fordel fryses, til de skal bruges. Frost gør bærrene nemmere at håndtere og frigiver mere smag og farve i snapsen. Frys gerne hele grene først. Dagen efter kan bærrene nemt pilles af og opbevares kompakt, mens friskheden bevares.

havtorn snaps