Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Spar 20% når du køber for minimum 200 kr*
Søg varer og brands
Køkkentips

Værd at vide, når du skal vælge elkedel

En elkedel er ikke bare en elkedel – derfor guider vi dig her til hvilke overvejelser du med fordel kan gøre dig inden du kaster penge efter din nye vandkogende ven.

Skrevet af Imerco · 27 juli 2021

importedContent

Har du brug for at koge meget vand på én gang? Koger du kun lidt ad gangen? Skal din elkedel være cool og dekorativ? Eller måske bare praktisk og funktionel?

Når du først begynder at lede efter en elkedel, vil det hurtigt gå op for dig, at der der er en masse spørgsmål, der skal besvares. Det omhandler alt fra funktionalitet til udformning og kapacitet, hvilket bør overvejes inden du bare køber den første du ser.

Se alle elkedler

elkedel guide

Praktik eller æstetik?

Først og fremmest kan du stille dig selv spørgsmålet: Er det vigtigst med en pæn eller funktionel elkedel? En helt almindelig elkedel kan i mange tilfælde klare jobbet, men skal den stå fremme og du nyder at have godt design i dit hjem, så er det værd at overveje både funktionalitet og æstetik.

Hertil kommer, at elkedler kan fås i et hav af stilarter, så du kan gå efter den stil, som passer til dig og dit hjem. Nogle elkedler er designet i helt rene linjer, hvor klassiske farvetoner dominerer, mens andre har et retro look, der ofte kan fås i lækre pastelfarver.

Kapacitet og størrelse

Leder du efter en elkedel, der kan rumme mere end 1 liter vand, så vil de naturligvis også fylde mere i dit køkken. Overvej derfor, hvor meget vand du egentlig har brug for at koge ad gangen.

Bor du eksempelvis i en lille lejlighed med kun et lille køkken kan det være fordelagtigt at gå efter elkedler med en max kapacitet på 0,75 liter, hvorimod en stor familie måske nærmere bør gå efter en elkedel på minimum 1,5 liter eller mere. 

Måleenhedernes synlighed

Nogle elkedler har en synlig bjælke udvendig, der viser hvor meget vand der er fyld i. Andre har denne funktion placeret indvendig. Derudover findes der elkedler, som kun har en max-grænse angivet på enten inder- eller yderside af kanden. Dette kan være rigeligt, hvis du blot ønsker at koge en mængde vand, som ikke skal være præcist afmålt.

elkedel guide

Autosluk

Vælger du en elkedel med autosluk, så er du sikret at den ikke vil stå og koge igen og igen, hvis du ikke lige når at bruge af vandet i det øjeblik kogningen er afsluttet. Nogle elkedler har tilmed en hold varm-funktion, som kan være en fordel at gøre brug af, når du eksempelvis skal lave flere kander the eller kaffe efter hinanden. 

Lys i knappen, når der koges

Kan du godt lide at kunne følge i hvor langt kogningen er, så er det smart at gå efter en elkedel, hvor det er tydeligt om den er i gang med kogningen eller er færdig. Med en pære, der lyser, mens der koges, kan du altid se om vandet er færdigkogt eller ej.

Ledningsfri elkedel

Når en elkedel er ledningsfri betyder det at det kun er selve basen, som skal være tilsluttet strømstik, mens selve kanden er ledningsfri. Hvis en elkedel derimod ikke er ledningsfri, betyder det oftest at selve basen er integreret i elkedlen, hvorfor også ledningen sidder fastmonteret i kedlens bund.

Forlæng holdbarheden på din elkedel ved at afkalke den med jævne mellemrum. Bland 1 del eddike med 1 del vand og lad den koge et par gange. Herefter koger du et par gange med rent vand og skyller kanden af.

elkedel guide

Fleksibel base eller ej

Nogle elkedler har en base, hvor kanden skal sættes på det samme sted hver gang. Andre elkedler har en 360 graders base, som gør at du nemt kan placere kanden på basen uden at tænke over hvilken retning kanden bør placeres i.

Hældetudens kalkfilter

Går du op i om kalkfilteret, altså det lille filter, som vandet hældes ud igennem via hældetuden, kan rengøres og afkalkes nemt og hurtigt, så er det værd at overveje om du bør gå efter en model, hvor denne er aftagelig.

Ledningsoprul

Hvis du godt kan lide at pakke din elkedel væk, når den ikke er i brug, så kan det være en fordel at gå efter en model, der har ledningsoprul integreret. Så slipper du for filtrede ledninger i skuffe eller skab.