drinks med smag af jul

Drinksopskrifter: De lækreste julecocktails

Velkomstdrinks eller den, der afslutter juleaften? Her får du de lækreste af slagsen, der for alvor spreder (flydende) julestemning!

Skrevet af Imerco · 13 november 2023

Julen behøver ikke kun at nydes gennem smagfuld mad, men kan også nemt skåles ind med lækre drinks og flydende, delikate smage. Få opskrifter på flere lækre drinks her, som bare emmer af jul!

Se alle drinksglas.

juledrinks

Hvid Jul

Ingredienser

7 cl amaretto
3 cl sukkersirup
4 cl frisk citronsaft
2 cl æggehvide
Isterninger
Marcipanhjerter til pynt

Sådan gør du

Hæld amaretto, sukkersirup, citronsaft, æggehvide og isterninger i en shaker. Ryst godt, til shakeren er helt kold.

Hæld blandingen gennem en strainer og ned i et coupette- eller martiniglas. Pynt med et marcipanhjerte.

Drinksopskrift: Tranebærbrus

Ingredienser

½ dl tranebærjuice
2 spsk. sukker
1 spsk. frisk limesaft
1 dl cremant
1 rosmarinkvist
Lidt friske tranebær

Sådan gør du

Dyp kanten af et bourgogneglas i tranebærjuice og herefter i sukker. Hæld resten af tranebærjuicen i glasset. Tilsæt herefter limesaft, og top til sidst med cremant. Pynt med en rosmarinkvist med tranebær rullet i lidt sukker.

juledrinks

G&T med havtorn

Ingredienser

4 cl gin
2 cl havtornsaft
1 dl tonic
1 tsk. kanelsukker
Isterninger
2 skiver tørret appelsin

Sådan gør du

Tør noge appelsinskiver, se hvordan her. Lav rigeligt og gem dem til pynt i drinks.

Fyld et rødvins- eller ginglas med isterninger. Hæld gin i glasset, top med havtornsaft og tonic. Pynt med en tørret appelsinskive, halvt dyppet i kanelsukker.

Pink Julemand

Ingredienser

7 cl vodka med skumfidus (se herunder)
Lidt hvid glasur
Sukkerstjerner til pynt
3 cl kirsebærsirup
6 cl sødmælk
Isterninger

Sådan gør du

Begynd med at lave skumfidusvodkaen nogle dage før tid.

Pynt et ginglas ved at dyppe kanten i glasur og herefter i stjernedrys. Fyld glasset med isterninger, og top med vodka, kirsebærsirup og sødmælk. 

Sådan laver du skumfidusvodka

Hæld 5 dl vodka over 100 g skumjulemænd, og lad blandingen trække i minimum 2 dage og gerne længere til skumjulemændene er opløst. Sigt gerne vodkaen før brug.

Tranebær Gin Fizz

En Tranebær Gin Fizz er den perfekte vintercocktail, som smager skønt og sødt. Servér den som en velkomstdrink til sammenkomster i de kolde vintermåneder eller pynt med en fin julestok og servér den til dine julegæster, når de ankommer juleaften – så er julestemningen sikret!

Find opskriften her.

Mint Julep

Den amerikanske drink har en sød undertone, som får et perfekt modspil af den friske myntesmag. Hvis du kan lide lemonda eller Mojito, er denne cocktail klart værd at prøve for dig, da dens friskhed minder om disse.

Find opskriften her.

Grapegroni med spicy kryddersirup

Rød vermouth og frisk rød grape kan noget ganske særligt sammen, og når du tilmed tilsætter gin og stærk kryddersirup med peber og kardemomme, får du en på én gang frisk og julet smag. Servér den skønne cocktail med en kvist rosmarin i for at skabe ægte julestemning.

Find opskriften her.

4 x DESSERTCOCKTAILS, DER SMAGER AF JUL

Julens bedste lækkerier er forvandlet til elegante, flydende dessertcocktails, som er perfekte at slutte en god julemiddag af på.

Find opskrifterne her.