
Kunsten at dekorere kager: Sådan laves tuiles
Det er ingen sag at skabe de fineste kreationer, når bare den rette pynt er velovervejet. De franske kiks, der udtales ”tvil” er ideelle til at tage dit bagværk til nye højder.
Skrevet af Imerco · 14 september 2023Her får du opskriften på de franske kiks, der tilføjer øjeblikkelig elegance til dine kagers look, men også giver smagen kant med sin sprødhed.
Ingredienser til tuiles
30 g smør
30 g æggehvider
30 g lyst rørsukker
30 g kage hvedemel
Solsikkeolie til pensling
Sådan laves tuiles
Smelt smør i en gryde. Bland sukker og mel i en skål. Tilsæt æggehvider til mel- og sukkerblandingen og rør godt. Tilsæt herefter det smeltede smør. Rør indtil alle klumper er opløst. Pensl en silikoneform med grene med olie. Smør dejen godt ud i formen med en kagespartel fra by Ditte Julie. Bag ved 175 grader varmluft i 7-9 minutter.
Befri forsigtigt bladene fra formen straks når den tages ud af ovnen. Placér hver gren i en lille kop eller lignende. Lad grenene blive kolde og “sætte sig” i koppen – på den måde skaber du et livligt udtryk.
Tip
Der er flere fine motiver at vælge imellem, så du kan finde den perfekt form til dine personlige kager.