Fald Sammen Chokoladekage Top

Faldsammen chokoladekage

Her får du en opskrift på den bedste chokoladekage – du ved, den der er klæg i midten, smager dejligt af chokolade og giver lyst til endnu et stykke.

Skrevet af Imerco · 24 januar 2022

Denne opskrift er den eneste, du behøver at kende, for du får med garanti lyst til at lave den igen og igen – og igen. Faldsammen chokoladekagen er nemlig en sand vinder, når der skal serveres chokoladekage til gæster, familie og venner. Chokoladekagen falder sammen efter bagning, men på den helt rigtige måde, så den bliver klæg og lækker – deraf navnet.

Det skal du bruge

  • 2 æg
  • 300 g sukker
  • 1 tsk. vanilje
  • 4 spsk. kakao
  • 100 g smør
  • 200 g mel
  • ½ tsk. bagepulver
  • Knivspids salt
  • Evt. flormelis eller hakket, mørk chokolade til pynt

Sådan gør du

  • Kom æg og sukker i en røreskål og pisk det lyst og luftigt.
  • Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen – evt. sammen med lidt sukker.
  • Tilsæt vaniljekorn og kakao til blandingen og rør godt sammen.
  • Smelt smør i en gryde ved lav varme og hæld i blandingen.
  • Bland mel, bagepulver og salt sammen og vend det derefter i blandingen.
  • Rør godt sammen til dejen er ensartet.
  • Fordel dejen i en smurt springform Ø20 og bag ved 175 °C varmluft i 25-30 min.
  • Lad kagen køle af i bageformen.
  • Pynt med sigtet flormelis, hakket, mørk chokolade eller revet appelsinskal.
  • Servér og nyd. Velbekomme!

Tip

Tilsæt hakket chokolade eller nødder i dejen, hvis kagen skal være ekstra syndig.