Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Mangler du nyt til køkkenet? Gå på opdagelse her
Søg varer og brands
Desserter og kager

Ditte Julies små tærter med mousse

Ditte Julies små tærter med en lækker mørdej, sød mazarin og frisk ribsmousse... en sød fristelse der er perfekt at servere til alle anledninger.

Skrevet af Imerco · 8 september 2022

Når det skal være ekstra lækkert, så er Ditte Julies små tærter med ribsmousse helt perfekte. Bag de søde fristelser til alle anledninger om det er til fødselsdagen, barnedåben eller endda brylluppet - eller til hyggelige stunder med gæstebesøg.  

Se alt by Ditte Julie

Det skal du bruge

Mørdej 

• 60 g flormelis
• 150 g kage hvedemel
• 2 tsk. vaniljepulver
• 75 g smør, blødt
• 2 æggeblommer

Mazarin

• 150 g ren rå marcipan
• 150 g lyst rørsukker
• 150 g smør, blødt
• 1 æg, str. M/L

Ribsmousse

• 2 blade husblas
• 200 g ribs, friske eller frosne
• 2 spsk. lyst rørsukker
• 1 økologisk citron, skallen og saften heraf
• 2 dl piskefløde

Chokoladebånd

• 200 g god hvid chokolade
• Lilla pulverfarve
• Kageplast

Psst...

Tærteformene fra by Ditte Julie gør det nemmere at lave perfekte tærter.

Sådan gør du

Mørdej

  • Kom flormelis, mel og vanilje op i en skål og smuldr smør heri.
  • Tilsæt æggeblommer og ælt dejen.
  • Stop med at ælte når dejen er glat, og hænger sammen.
  • Kom dejen i en frysepose og læg den på køl i 30 minutter, eller til du skal bruge den.

Mazarin

  • Ælt marcipan, sukker og smør sammen.
  • Tilsæt æg og ælt igen til en ensartet masse.
  • Rul mørdejen ud i 2 mm tykkelse og kom mørdejen i 6 små tærteforme fra By Ditte Julie (9 cm i diameter).
  • Fordel mazarinen i de ubagte tærter.
  • Bag tærterne ved 190 °C varmluft i 18-20 minutter.
  • Lad tærterne køle en smule i deres form og befri dem fra formene mens de stadig er lune.

Ribsmousse

  • Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10 minutter.
  • Kom ribs, sukker og citronskal og -saft op i en gryde og bring det i kog.
  • Lad det simre til sukkeret er opløst, og ribsene er kogt møre. Sigt det så du kun har saften tilbage.
  • Rør den udblødte husblas ud i den varme saft og lad det svale.
  • Pisk fløde til en let skum og vend forsigtigt saften i flødeskummen. Gør det gerne ad et par omgange, så du ikke slår luften ud af skummen.
  • Kom moussen i små runde mousseforme fra By Ditte Julie (8 cm i diameter) og sæt dem på frys i minimum 2-3 timer, eller til de skal bruges.
  • Befri mousserne fra deres form og placér dem på de bagte tærter.

Chokoladebånd

  • Temperér chokolade.
  • Tilsæt pulverfarve og rør farven ud i chokoladen.
  • Smør chokoladen ud på et stykke kageplast med en kagespartel. Kageplasten skal svare til tærternes omkreds plus 1 cm. Derudover skal højden på kageplasten svare til tærtens højde (3 cm).
  • Når du har smurt chokoladen tyndt ud, fjernes kageplast og chokolade forsigtigt fra det overskydende chokolade, så du kan lave en fin og glat kant på dit chokoladebånd.
  • Lad chokoladen sætte sig en smule og placér båndet langs tærternes kant.
  • Lad chokoladen sætte sig yderligere på køl i 5-10 minutter.
  • Fjern forsigtigt kageplasten.
  • Pynt tærterne med friske ribs og spiselige blomster. Velbekomme!