Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Spar 20% når du køber for minimum 200 kr*. Brug koden: SHOPAMOK
Søg varer og brands
Desserter og kager

Julebag - sådan bager du sprøde vaniljekranse

Jul uden vaniljekranse er ikke en rigtig jul. Det giver Ditte Julie os ret i, og derfor har hun lavet en skøn opskrift på vaniljekranse, som er nem at gå til. Få den her.

Skrevet af Imerco · 8 august 2021

importedContent

Lækre sprøde vaniljekranse med den helt rigtige rillede form, som smager knasende og alligevel smeltende sødt på tungen – et must til småkagefadet, kageopsatsen på det dækkede julebord eller som værtindegave til jul.

Her får du opskriften på Ditte Julies vaniljekranse, som emmer af jul!

Opskriften giver ca. 30 stk.

Se alt fra by Ditte Julie

Det skal du bruge 

  • 80 gram mandler
  • 1 vaniljestang
  • 180 gram lyst rørsukker
  • 200 gram blødt smør
  • 1 æg
  • 250 gram Valsemøllen Kage Hvedemel

ditte julie vaniljekranse opskrift

Sådan laves vaniljekransene 

  • Rist mandlerne af i ovnen på 180C varmluft i ca. 8-10 minutter og lad dem køle af.
  • Flæk vaniljestangen på den lange led, skrab nænsomt vaniljekornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret.
  • Ælt vaniljesukker, sukker og smør godt sammen og tilsæt æg.
  • Blend mandlerne til mandelmel sammen med ca. 100 gram af hvedemelet.
  • Tilsæt mandelmelet og resten af hvedemelet til de øvrige ingredienser og ælt dejen glat og ensartet.
  • Kom dejen op i en sprøjtepose med en stor stjernetylle, og sprøjt ca. 30 vaniljekranse på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag vaniljekransene i midten af en forvarmet ovn ved 200C (varmluft 180C) i ca. 10-15 minutter – de skal være gyldne i farven.

De færdigbagte vaniljekranse skal opbevares tørt efter nedkøling.

ditte julie vaniljekranse opskrift

Brug vaniljekransene som pynt, der hænges op, som bordkort eller endda som julepynt på træet.

Se alle sprøjteposer og tyller

Opskriften er udarbejdet af Ditte Julie i samarbejde med Valsemøllen.