Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Mangler du nyt til køkkenet? Gå på opdagelse her
Søg varer og brands
Desserter og kager

Årets nytårsdessert - Creme Brulé

Afslut årets sidste middag med en lækker creme brulé-dessert dekoreret med et elegant chokoladenet. Den festlige nytårsdessert er ægte forkælelse for dine nytårsgæster.

Skrevet af Imerco · 12 december 2021

importedContent

Når du har gjort dig umage med nytårsmenuen, så fuldend den med denne elegante og festlige nytårsdessert. Det knasende låg af karamelliseret sukker gemmer på den mest fløjlsbløde vaniljecreme. Den tilpas søde og lette creme brulé passer perfekt sammen med et glas perlende bobler – en lækker afslutning på året der gik.

Se alle gasbrændere

Det skal du bruge

Crème Brûlée (4 personer)

  • 1 vaniljestang
  • 1/2 l fløde
  • 2 dl sødmælk
  • 8 æggeblommer
  • 2 dl sukker
  • 100 g hvidt overtræk
  • 1 bøtte guldstøv

Sådan gør du

Elegant og smagfuld nytårsdessert

Crème Brûlée

  • Del vaniljestangen på langs og skrab kornene ud – evt. sammen med lidt sukker.
  • Rør fløde, sødmælk og sukker sammen i en skål indtil sukkeret er opløst og massen er lys og cremet.
  • Bring det i kog i en gryde under omrøring, skru ned for varmen og lad det småsimre i ca. 8 min.
  • Tag gryden af varmen og hæld langsomt den varme mælkeflødeblanding over æggeblandingen imens du pisker godt, så æggene ikke stivner.
  • Tilføj vaniljekornene, læg stangen ved og lad det trække et par timer på køl.
  • Tag vaniljestangen fra og fordel massen i små ovnfaste fade, evt. ramekiner, i portionsstørrelse. 
  • Bag alle de små fade i ét stort ovnfast fad i vandbad i ovnen ved 50 min. ved 125 °C (traditionel ovn). Cremen må ikke begynde at boble/koge, når du bager den.
  • Tag formene ud af ovnen og sæt dem på køl i ca. 2 timer.

Dekorer din nytårsdessert med et elegant chokoladenet

Dekoration

  • Smelt det hvide chokoladeovertræk og lav et chokoladenet større end ramakinens omkreds – når den er stivnet pensl med guldstøv.
  • Drys med rørsukker og karamellisér med en gasbrænder.
  • Pynt med et chokolade guld-net på toppen som et ekstra sprødt og dekorativt lag.

Se alt kagedekoration