JULEKATALOGET ER UDE NU! Med masser af inspiration til julen.
Drømmer du om hjemmelavede småkager uden at skulle stå med flere forskellige opskrifter? Med én simpel grunddej kan du trylle tre lækre varianter frem.
Skrevet af Imerco · 21 oktober 2025I den travle og søde juletid er det ekstra godt med små genveje i køkkenet. Med denne nemme grundopskrift kan du krydre, udstikke, pynte og bage hele tre forskellige slags julesmåkager – så er der noget for enhver smag!
Dejen kan laves flere dage før bagning og opbevares indpakket i køleskabet. Tag så den kolde dej ud 30 minutter før bagning, så den bliver blød igen før udrulning. Skulle dejen blive for blød og klistret at arbejde med under udrulning, så rul den ud mellem to stykker bagepapir drysset med lidt mel – det giver en flot overflade.
Ca. 50 småkager / 25 sammenlagte
275 g hvedemel
125 g smør
125 g hvidt sukker
1 knsp. salt
½ tsk. stødt vanilje
1 æg
1 spsk. lys sirup
Hæld mel i røreskålen, og tilsæt smør i små tern. Kør med rørevingen på lav til mellem hastighed, til smørret er smuldret ind i melet. Tilsæt sukker, salt, vanilje og eventuelt andre krydderier (se herunder), og kør det kort sammen. Pisk æg og sirup let sammen, og rør det i dejen. Kør kort ved mellem til høj hastighed, til dejen samler sig. Sluk for røremaskinen, og form dejen til en kugle. Pak den ind i husholdningsfilm, og lad den hvile på køl i 30-45 minutter (se tip).
Rul dejen ud på et godt melet bord til ca. 2-3 millimeters tykkelse. Udstik dejen med kageudstikkere, og fordel småkagerne på bageplader med bagepapir med en palet. Saml dejresterne, arbejd dem sammen, og udrul og udstik igen, til al dejen er brugt. Bag småkagerne i 6-8 minutter ved 190 grader i almindelig ovn med over- og undervarme. Lad dem køle af på en rist.
Pynt de kolde småkager med glasur m.m. Lad dem tørre helt, og opbevar dem i en tætsluttende kagedåse.
Tilsæt 1 spsk. stødt kanel, 1 tsk. stødt nellike og 1 tsk. stødt ingefær til 1 portion grunddej.
Udstik med stjerneudstikker.
Pynt med udsprøjtet icing af 75 g flormelis pisket med 1/2-1/3 del pasteuriseret æggehvide.
Læs også: Bag de lækreste pebernødder.
Tilsæt 1½ spsk. revet citronskal og 1½ tsk. finthakket frisk rosmarin til 1 portion grunddej.
Ustik med rund udstikker (Ø 6 cm) og lille rund udstikker (Ø 2,5 cm) i midten.
Dyp oversiden i glasur af 200 g flormelis rørt med 5-6 spsk. citronsaft. Pynt med sukkerkugler og frisk rosmarin.
Brug 1 portion grunddej.
Udstik med hjerteudstikker og lille rund udstikker (Ø 2,5 cm) i midten.
Læg småkagerne sammen to og to omkring 1 tsk. pistacienøddecreme, og pynt med friskhakket pistacie, hvor der er kig til nøddecremen.