Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Mangler du nyt til køkkenet? Gå på opdagelse her
Søg varer og brands
Boligindretning

Skab en personlig vægreol

En smuk vægreol er prikken over i’et, når du indretter dit hjem. Få inspiration til at skabe en flot og personlig reol, der er et lille kunstværk i sig selv.

Skrevet af Imerco · 12 september 2017

importedContent

Se alle reoler

En minimalistisk vægreol er ideel til at vise alle dine yndlingsting frem og passer godt ind i den moderne nordiske stil. Den kan både opfylde et praktisk behov for opbevaring eller bruges til dekoration på en tom væg – eller du kan kombinere de to ting.

Brug reolen til at give stuen, køkkenet, entreen eller soveværelset et personligt pift – uanset, hvor du hænger den op, giver den mulighed for at skabe et unikt og stemningsfuldt udtryk.

Her får du en række forskellige tips til, hvordan du kan indrette din vægreol.

Klassisk design på din vægreol

Elsker du tidløst design i form af skulpturelle figurer, stilrene lysestager eller smukke æsker og bøger, er vægreolen det perfekte sted at vise dem frem. Vær ikke bange for at bryde looket ved at tilføje en blomsterbuket eller grøn plante.

Se vores udvalg af reoler her

Personlige items giver en personlig vægreol

Giv vægreolen et personligt præg med små fotos, tegninger eller souvenirs, der giver dig et smil på læben, når du kigger på dem. Det er samtidig med til at gøre dit hjem mere personligt, så du føler dig godt tilpas.

Hold elementerne på din vægreol i samme farvenuancer som fx hvid og sort. Det giver et roligt udtryk, selvom du kombinerer mange forskellige ting.

Bøger der pynter

Brug også gerne bøger, der er små kunstværker i sig selv og skaber masser af hygge. Det kan være din yndlingsbog eller en stak bøger i smukke farver, der passer til de andre ting på reolen.

Læs også: Få det rå og nordiske look ind i dit hjem

Et grønt pift giver din vægreol liv

Endelig er vægreolen oplagt til små grønne planter i fine urtepotteskjulere, en lille vase med en enkelt eller to af dine yndlingsblomster eller en håndfuld friske grene. Mulighederne er mange, men det grønne islæt giver reolen et levende udtryk.

Den dekorative vægreol er også en god måde at snige lidt farve ind i dit hjem, hvis du ellers bor forholdsvis lyst og hvidt. Giv den bare gas med dine yndlingsfarver på reolen. Det kommer ikke til at forstyrrer den samlede stil dit hjem.Se alle reoler