Den kærlige charmetrold… Leoparden fra Hoptimist er den lille humørspreder i savannen. Med sit nysgerrige blik og de fine pletter er han altid klar til at bringe liv og grin ind i rummet. Han er hverken farlig eller sky – bare en sprælsk ven, der hopper af glæde, hver gang han får et lille puf.
- Savannens charme i mini-format
- Hver figur har sin egen unikke karakter og historie
- Oplagt gaveidé til både børn og voksne
The Big 5 Kollektionen
Med Hoptimists The Big Five får du hele savannens mest ikoniske dyr, men her er de vilde på den søde måde. Den stærke bøffel, det nuttede næsehorn, den kærlige leopard, den kloge elefant og den majestætiske løve er ikke ude efter et bytte, men efter et smil. De hopper, nikker og spreder godt humør, hvor end de står.
Hoptimist
Hoptimisten blev skabt i 1968 af Gustav Ehrenreich som en hyldest til glæde og optimisme. De ikoniske figurer som Bimble og Bumble blev hurtigt elsket – og siden relanceret af Lotte Steffensen med samme smittende charme. I dag spreder Hoptimist stadig smil med sine glade hop og runde former – både hos dem, der husker dem fra 70’erne, og dem, der møder dem for allerførste gang.