Beskrivelse
Gør madlavningen nem og sund med støbejernspanden fra Victoria – en robust og alsidig pande, der bringer stil og kvalitet til dit køkken.
Den perfekte pande til alle dine retter
Victorias støbejerns pande er fremstillet af genanvendt støbejern og emaljeret med smeltet sand. Den robuste konstruktion og jævne varmefordeling gør den ideel til stegning, sautering og endda bagning. Med nem rengøring i opvaskemaskine får du en pande, der kombinerer holdbarhed og sundhed, så du kan fokusere på smagfuld madlavning.
Emaljeret og klar til brug
Produktet er emaljeret med en smeltet sandoverflade, der bliver til en glat og holdbar glaslignende belægning. Det gør det nemt at rengøre, da det tåler opvaskemaskine, og ikke kræver vedligeholdelse. Vi anbefaler dog stadig, at du giver det en smule olie indimellem for at bevare glansen og forlænge levetiden.
Hvorfor vælge støbejern?
Støbejern giver en jævn varmefordeling, kan bruges på alle varmekilder – også åben ild – og tåler ovnbrug, så længe der ikke er træhåndtag. Overfladen er robust nok til alle køkkenredskaber, og maden beriges naturligt med jern under tilberedningen, især ved langtidsstegning eller brug af syrlige ingredienser som tomater og vin. Støbejern er både holdbart, praktisk og tidløst – og fuldt genanvendeligt.
Victoria
Victoria er en familieejet virksomhed fra Medellín, Colombia. Siden 1939 har virksomheden skabt støbejernsprodukter, der imponerer med deres unikke design og langtidsholdbare kvalitet. I dag er Victoria drevet videre i tredje generation, og virksomhedens arv videreføres ved at kombinere traditionelt støbejernshåndværk med moderne innovation.