Proptrækkeren fra Laguiole by Hâws er et oplagt supplement til bestikket af samme mærke. De elegante linjer og cikade-logoet pryder alle dele, der tilsammen skaber et gennemført middagsbord.
Kvalitet med historie
Den udsøgte kvalitet er resultatet af en lang udvikling, der for et par hundrede år siden tog sin begyndelse blandt fårehyrder i det nordlige Spanien. Mens fårene græssede, fordrev hyrderne ofte tiden med at lave knive og proptrækkere, de kunne bruge til deres måltider - og hurtigt opstod der konkurrence om, hvem der havde lavet de flotteste redskaber.
Skikken bredte sig nordpå til Laguiole-området, hvor de franske bønder og hyrder med tiden blev så dygtige, at de kunne tjene penge på deres kunnen. Og det kan du og dine gæster i dag nyde godt af.