Som små spor i sand og sten bevæger mønsteret sig hen over Solum vasen fra Knabstrup Keramik og giver den et levende, organisk udtryk. Den bløde sage-farve bringer naturens ro ind i hjemmet, mens vasen står smukt med enkelte blomster, en lille buket eller helt for sig selv.
Knabstrup Keramik
Knabstrup stellet er formgivet af Johannes Hansen, der blev uddannet ved Kunstakademiet i København i 1926, og har designet mange af Knabstrup Keramiks mest populære produkter igennem tiden. Johannes Hansen var kunstnerisk leder på Knabstrup Keramik fra 1953-1970, og med hans skarpe sans for smukke linjer skiftede fabrikken fokus fra dekoration af produkterne over på formgivning, der var hans store passion.