Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Mangler du nyt til køkkenet? Gå på opdagelse her
Søg varer og brands
Boligindretning

Hvilken vase skal du bruge til hvilke blomster?

Blomster spreder glæde og giver dit hjem et personligt præg – sæt dem i en smuk vase og vupti, så er dit hjem opdateret til en ny sæson. Men ligegyldig om det er tid til lyserøde forårsblomster eller mørkerøde efterårsblomster, er spørgsmålet, hvilken vase du skal vælge? Læs med her, og bliv inspireret.

Skrevet af Imerco · 10 april 2017

importedContent

Se alle vaser

Små vaser

De små vaser er perfekte til at sætte en enkelt eller flere afskårne blomster i. Det kan være et par røde roser, en enkelt tulipan eller måske et par knaldgule trommestikker. Det er helt enkelt og giver et fint pust til sofabordet, vindueskarmen, reolen, badeværelset … eller hvor som helst.

Hammershøi små vaser

Skulpturelle vaser

De lidt større, buttede vaser i smukke farver eller mønstre er flotte i sig selv og passer derfor perfekt til enkle, grønne grene – som et par lykkebambus, eukalyptusgrene eller grene fra en kejserbusk, der ikke stjæler opmærksomheden fra vasen.

Store vaser 

Store vaser er flotte, men passer bedst til kraftige buketter eller blomster med store blade, der fylder lidt mere. Det kan være tulipaner, liljer, hortensia eller grenroser. Vil du bruge vasen til en mindre buket, kan du lægge lidt sand eller småsten i bunden for at understøtte arrangementet.

Stil dine afskårne blomster køligt om natten, hvis det er muligt – og undgå ellers, at de står i direkte sollys eller ved et varmeapparat.

Se alle vaser

Gulvvaser

Gulvvasen er populær i boligindretningen, fordi den virkelig giver noget personlighed til stuen, og så er den perfekt til at præsentere sæsonens blomster. Du kan eksempelvis sætte nogle lange solsikker i om sommeren, eller samle vilde grene fra haven og dekorere med om efteråret eller vinteren. Hvis du søger en helårsløsning, kan du også bruge vasen som urtepotteskjuler til en kaktus.

Omaggio gulvvase

Se alle gulvvaser

Solitaire vaser

Den høje og slanke solitaire vase passer til de fleste indretninger, da den ikke tager for meget opmærksom fra resten af rummet. Dens elegante ydre er oplagt til at dekorere et hjørnebord i stuen eller vindueskarmen i soveværelset med et par forårs grene, eller en lang solsikke eller lilje. Den kan også bruges til at fremhæve en langstilket rose til årsdagen, bryllupsdagen eller en romantisk aften.

Holmegaard solitaire vaser

Den buttede vase

Den runde eller buttede vase er en fin vase, der sørger for, at din buket får rigeligt med plads, samtidig med den holdes samlet med en oftere lidt indsnævret åbning foroven. Vasen er særligt god til de kortstilkede buketter, og så er den perfekt som borddekoration midt på spisebordet, da den ikke er for høj. Men den pynter også fint i entreen eller på kommoden i gæsteværelset.

Inden du arrangerer dine blomster i vaser, så skær et par cm af stænglerne med et skråt snit og fjern alle blade, der kommer til at være under vandet i vasen. Så undgår du, at de rådner.

Læs også: De bedste tips til en god værtindegave

Se alle vaser