SOMMERSHOPPING: skarpe priser på sommerens favoritter!
I år skal julen være rosa og blommefarvet. Boligstylist Luise Lyngby giver her gode tips til, hvordan du bruger de feminine julefarver bedst.
Skrevet af Imerco · 9 november 2016”Årets jul er meget feminin med blomme og rosa som de hotte farver. Det giver et mere støvet, romantisk og luksuriøst udtryk end tidligere år. Desuden er farverne rigtig flotte sammen med metaller som sølv, guld og messing, der også hitter her i 2016.”
Den traditionelle nisserøde er selvfølgelig altid velkommen. Men vil du være med på noderne, skal du ifølge Luise Lyngby denne jul også kende til den støvede rosa og blommefarven, der skaber nye nuancer til den klassiske røde. Det er nemlig det ekstravagante, feminine univers, der trendmæssigt er hot lige nu inden for både bolig og mode. Derfor skal det også tænkes ind i din julepyntning. Og ikke mindst når du skal pakke gaver ind.
Brug gerne farverne sammen med noget mere råt som sort metal, mørk keramik eller naturmaterialer, der skaber en flot kontrast til det feminine og romantiske.