Hoff-potten er en stabelbar potte fra Bergs Potter i samarbejde med den grafiske designer Anne Hoff. Selve potten er i rå terrakotta mens underskålen er håndglaseret.
Lavet i rå terrakotta
Med håndglaseret skjuler
Mix og match med andre dele i Hoff-serien
Hoff-serien
Den stabelbare Hoff-serie af grafisk designer Anne Hoff er solidt håndværk i førsteklasses materialer sammensat i en stringent, stiliseret, modulær struktur. De rå terrakotta-krukker lader planterødder ånde, vækster trives og nærer den kreative ånd, når Hoff-kollektionen inviterer til at skabe legende kombinationer af kontraster og farver.
Designets stringens fuldendes, når de rå lerkrukker matches med de cylindriske underskåle, der er hånddyppede i lækre signaturglasurer. Hoff-serien består af både urtepotter, underskåle og skjulere – alle skabt til at blive mikset, matchet, stablet og stakket i uimodståelige kombinationer. Kollektionens enkle silhuetter er indbegrebet af den moderne skandinaviske designtradition.
Bergs Potter
Bergs Potter er dansk design, men italiensk håndværk fra 1942. Stadig den dag i dag, bliver det produceret i hånden i Toscana, af lokale potterier og alle potter er derfor unikke. Bergs Potter er lavet i italiensk certificeret ler i bedste kvalitet, og har derfor en optimal balance mellem styrke og porøsitet, så dine planter både har mulighed for at ånde, og samtidig vokse sig stærkere. Alle potter kan derudover tåle frost, og egner sig derfor både til indendørs brug, såvel som til udendørs.