Checkmark Neg NY

Klik & hent

Checkmark Neg NY

Byt i 1 år

Checkmark Neg NY

Prismatch

Lune og lyse tider er i vente, så gør havemøblerne og grillen klar. SE UDVALGET HER
  • Hjem
  • Bæredygtighed
  • Kemi og sikkerhed

Kemi og sikkerhed hos

IMERCO

Rosendahl-Södahl-Tekstil

Hos Imerco er vi optimistiske. Vi tror på, at en bæredygtig fremtid er vejen frem. Derfor har vi i gang sat en optimeringsproces, som vi glæder os til at gennemføre – vi er allerede godt i gang!
Grønne veje, skabes dog ikke over natten. Derfor har vi udarbejdet en strategisk plan for, hvordan vi i etaper kan bane vejen for et grønnere Imerco. Det munder ud i at vi til sidst fuldfører vores ambition om at have et CO2-aftryk på 0.

Bæredygtig produktion og ansvarlighed

Alle Imercos egne brands bliver kontrolleret ad flere omgange i processen fra idé til slutforbrugerens anvendelsesmuligheder. På den måde kan vi sikre, at både el, kemi og fødevaresikkerheden er i top på alle vores produkter. Derudover overholder Imerco alle europæiske forskrifter på kemi-, fødevare- og produktsikkerhed. Herunder foretages der løbende stikprøvekontrol fra eksterne partnere på samtlige af vores egne mærkers el-produkter. Derudover er vi også underlagt kontrol af fødevarestyrelsen og er stolte af, at vi i mange år har levet op til en elitesmiley, se mere her.

Læs mere om Imercos egne brands

Kemi Og Sikkerhed Hos (2)

Energioptimering

Vi skifter løbende alle energi- og lyskilder ud med energibesparende LED-energi, vores print-oplag reduceres gradvist og vores maskinelle udvalg, såsom gaffeltrucks mv. kører nu på el i modsætning til tidligere, hvor alt var benzindrevet.

Vi arbejder løbende på at nedbringe energiforbruget på vores hovedkontor, centrallager og i alle vores butikker. Der foregår i øjeblikket en omfattende kortlægning af vores elforbrug, så vi kan optimere og reducere, der hvor det giver mening.

Affaldssortering Genanvendelse

Affaldssortering og genanvendelse

For mange år siden var affald helt enkelt: affald, der blev smidt ud. Det er det absolut ikke længere – slet ikke for Imerco. Vi anerkender at vi producerer en stor mængde affald, hvilket der skal ændres yderligere på i fremtiden. Vi er allerede i gang med affaldssortering i det daglige, men vil fremover effektivisere dette, så vi kan nedbringe mængden af unødigt affald betydeligt.

Elretur – fornuftig bortskaffelse af elektronik

Når først vores produkter er taget i brug hos kunderne, er det ude af vores hænder, hvordan og hvor de ender efter endt brug. Men, vi vil alligevel gerne hjælpe vores kunder med at tage de rigtige valg omkring bortskaffelse. Derfor samarbejder vi med Elretur, som er en kollektivordning, der håndterer og vejleder om producentansvar samt håndtering af særligt elektronik- og batteriaffald, der afleveres på landets genbrugspladser.


Når vores kunder, og vi selv, selvfølgelig, sørger for at sortere og aflevere affald på korrekt vis, så er det muligt for genbrugspladserne at skille produkterne ad, så selv helt små dele kan genanvendes. Elretur sørger for, at denne proces på alle landets genbrugspladserne hele tiden overholdes og optimeres, hvilket er vores garanti for at elprodukter kan forurene mindst muligt.

Juna-Sengetøj

Miljømærker med høje standarder

Vi går bevidst efter at indkøbe produkter, der har miljøvenlige certificeringer. Eksempelvis kan vi nævne, at du vil se flere og flere produkter, der er stemplede med anerkendte miljømærker inden for fagområderne. Det kan eksempelvis være tekstiler, træ eller plast, der er certificeret eller særligt udvalgt til vores sortiment med henblik på at vejlede kunderne til at foretage mere miljøvenlige køb.


Som eksempler kan nævnes OEKO-Tex- og GOTS-certificerede tekstiler, FSC-certificeret træ- og papir eller andre certificeringer, der understøtter en miljøvenlig fremstillingsproces.
OEKO-TEX-certificeringen garanterer at der ikke er anvendt sundhedsskadelige kemikalier under tilblivelsen af tekstilet og dermed er fri for skadelige stoffer, GOTS-certificeringen er din garanti for, at produktionen er både miljømæssig og social ansvarlig gennem hele forsyningskæden, mens FSC-certificeringen er din sikkerhed for, at planter og dyr beskyttes og arbejderne i skoven har ordentlige arbejdsvilkår.