Fra sprød salat til lune nachos – Grand Cru serveringsskålen fra Rosendahl giver god plads til bordets favoritter. Den lave, brede form gør serveringen både nem og indbydende.
En skål til det hele
Grand Cru serveringsskålen fra Rosendahl er fremstillet i hvidt porcelæn og har seriens karakteristiske riller. Den brede og lave form gør skålen velegnet til både salater, nachos, snacks og andre retter, der skal deles ved bordet.
Skabt til at dele
Det tidløse design fungerer flot alene og kan nemt kombineres med de øvrige dele fra Grand Cru Serving-serien. Brug skålen til hverdagens måltider, større selskaber eller som en del af et personligt gavesæt. Skålen tåler opvaskemaskine.
Grand Cru
Den klassiske Grand Cru serie fra Rosendahl er at finde i mange danske hjem. Og med sit simple udtryk og rene linjer er det fuldt forståeligt. Den originale Grand Cru serie omfatter et bredt udvalg af produkter til det veldækkede bord. Hver del repræsenterer et lille stykke moderne kunstindustri formgivet til at løse enhver opgave optimalt.
Produkter i serien er praktiske og tager afsæt i den daglige madlavning. Samtidig ser stellet godt ud på middagsbordet, da det sætter maden i fokus. De karakteristiske riller er ikke til at tage fejl af, og gør Grand Cru serien genkendelig og populær hos de fleste. Med produkter fra Grand Cru serien har du en evig og elegant klassiker i hjemmet.