Drømmer du om et orangeri? Med Orangery lyshuset fra Kähler får du et smukt et af slagsen, der kan pryde din vindueskarm og skabe masser af hygge.
Romantisk håndværk
Det fine Orangery lyshus fra Kähler er fremstillet i keramik og glaseret i en elegant og naturlig mellemgrøn farve. Lyshuset er udformet som et gammeldags, romantisk orangeri, og du fornemmer tydeligt arkitekturen, stemningen og stofligheden i designet. De mange små ruder, der udgør et orangeri, er gengivet som udskårne dekorationer i klassiske former. Herfra kan lyset fra fyrfadslyset strømme ud og skabe en hyggelig stemning. Hver eneste lille udskæring er lavet i hånden ligesom de fine fugle i forskellige silhuetter, der pryder ydersiden. Det er smukt keramisk håndværk fra Kähler, når det er bedst.
Kähler - Klassisk keramik siden 1839
Den første Kähler-vase blev lavet tilbage på et lille pottemagerværksted i Næstved i 1839. Siden da har Kähler i samarbejde med store kunstnere produceret smukke vaser, brugskunst og andre ting til hjemmet. Det er primært det klassiske keramik, der hele vejen igennem har været deres kendetegn, mens der i dag også har sneget sig andre materialer ind i de smukke kunstværker. Nøgleordene hos Kähler er håndværk, kreativitet og samarbejder med store kunstnere.