Sæt julefeernes magi på bordet med Holmegaard Christmas 2026 juleflasken. Det poetiske motiv gør flasken til en stemningsfuld del af julens serveringer.
Et eventyrligt blikfang
Holmegaard Christmas 2026 juleflasken er dekoreret med Jette Frölichs fortryllende julefeer. Motivet forener klassiske grønne toner med moderne lyserøde nuancer og fine detaljer i sand, hvid og guld.
Til julebordets serveringer
Brug flasken til vand, saft, snaps eller en hjemmelavet juledrik, og lad den pynte midt på bordet. Det karakteristiske design passer smukt sammen med både årets kollektion og Holmegaard Christmas-dele fra tidligere år. Flasken skal vaskes op i hånden.
Christmas
Holmegaard Christmas har i over 40 år sat stemningen for en hjertevarm og traditionsrig jul. Det hele begyndte i 1981, hvor Jette Frölich for første gang satte sin karakteristiske streg på Holmegaards Juleflaske og siden da er hendes poetiske motiver blevet en fast del af julen for mange danskere. Med enkle papirklip og fine illustrationer formår hun år efter år at fange julens varme budskaber om omsorg, nærvær og glæde, og gøre dem til små kunstværker, man glæder sig til at finde frem hvert år.
Holmegaard
Glaskunst siden 1825. Holmegaard er indbegrebet af dansk designtradition og håndværk i særklasse. Med alt fra elegante vinglas og karafler til ikoniske lanterner og vaser forener de funktion og æstetik. Hver detalje emmer af historie og skandinavisk formfølelse, glaskunst skabt til at blive brugt og elsket.