Imerco støtter

Børnetelefonen og HØRT

Børns Vilkårs Landsindsamling 2026

Hos Imerco er vi stolte over, at vi endnu engang samarbejder med Børns Vilkår om at gøre en forskel for børn og unge i Danmark.

Vi støtter Børns Vilkårs Landindsamling søndag den 22. marts 2026.

Vi stiller vores butikker og medarbejdere til rådighed i den gode sags tjeneste. Det betyder, at indsamlere over hele landet nemt kan aflevere deres indsamlingsbøtte i deres lokale Imerco-butik, hvor vores medarbejdere står klar til at modtage og optælle bidragene. 

Det indsamlede beløb er med til at sikre udviklingen og driften af BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT, så der altid sidder en rådgiver klar til at hjælpe udsatte børn og unge. 

Giv dit bidrag til Børns Vilkårs Landsindsamling den 22. marts eller via MobilePay 220100.

Bliv indsamler

Bliv indsamler

Vær med til at støtte Børns Vilkår og bliv indsamler. Du vælger selv din rute, og du får tilsendt din indsamlingsbøtte med posten.

Tilmeld dig her

Hvis du er indsamler

Hvis du er indsamler

Du kan aflevere din indsamlingsbøtte i Imercos butikker inden for normal åbningstid mellem søndag den. 22. marts til og med onsdag den 25. marts.

Find butik her

Giv et bidrag

Du kan til enhver tid støtte den gode sag.

Støt her

BørneTelefonen og HØRT

Børns Vilkår samler ind så børn og unge, der er udsat for omsorgssvigt, kan få den nødvendige hjælp på BørneTelefonen og HØRT. I 2024 havde BørneTelefonen og HØRT mere end 64.000 samtaler med børn og unge.

Men det er desværre ikke alle børn, der kan komme igennem til en rådgiver. Vi kan og skal hjælpe flere børn, når de er modige nok til at række ud! Én samtale på BørneTelefonen eller HØRT kan være det, der skal til for at ændre et barns liv. Landsindsamlingen er med til at sikre, at svigtede børn og unge altid kan få den nødvendige hjælp.

I 2021 resulterede landsindsamlingen i, at BørneTelefonen og HØRT nu er døgnåben – hver dag, året rundt. Dét er et vigtigt skridt på vejen, men der er stadig så mange børn og unge, der har brug for hjælp, at rådgiverne ikke kan nå at besvare de mange henvendelser. Vi støtter Børns Vilkårs Landsindsamling, så ingen børn skal henvende sig til BørneTelefonen og HØRT forgæves.