Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Spar 20% når du køber for minimum 200 kr*. Brug koden: SHOPAMOK
Søg varer og brands
Køkkentips

5 spørgsmål, du skal stille dig selv, inden du køber en gryde

En gryde er en gryde er en gryde. Eller er den? Skal du ud og investere i nye gryder til dit køkken, skal du overveje en række ting, før du kaster penge efter en af de mest elementære ting i dit køkken.

Skrevet af Imerco · 17 maj 2020

importedContent

Se alle gryder

En gryde er ikke bare en gryde. Der findes gryder, som er gode at koge i, gryder, som er gode til simreretter, og gryder, hvis bedste egenskab er, at de ser enormt smukke ud i dit køkken. Så hvilken skal du vælge? Vi har allieret os med en ekspert ud i gryder, Dianna Gruber, som er butikschef i Home Hvidovre, Friheden, og giver dig her fem ting, du skal overveje, før du køber dine nye gryder.

Spørgsmål 1: Hvilken komfurtype har du?

Først og fremmest skal du finde ud af, hvilken type komfur du har derhjemme. Er det gas, induktion eller noget helt tredje? Det er vigtigt at finde ud af af flere årsager. For det første er der nogle gryder, der ikke fungerer på visse komfurtyper.

Derudover er der nogle gryder, som er mere effektive på bestemte typer af komfurer. For det andet, pointerer Dianna Gruber, kan man også lige vende sin gryde på hovedet og se, hvilken farve bunden har. ”Gryder, der har en sort bund, går godt til glaskeramiske komfurer, som har en sort overflade. Når begge dele er sorte, skaber det nemlig ekstra varme, og det er derfor også et mere miljøbevidst valg, da du på den måde udnytter energien bedst muligt,” forklarer hun.

Vælg den rigtige gryde

Har dit komfur en sort overflade, kan du overveje at investere i gryder med en sort bund, som f.eks. Fiskars Hardface-serien på billedet. Det giver ekstra varme og er derfor et mere miljøvenligt valg.

Derudover er der visse typer af belægninger, som bliver hurtigere ødelagt på induktionskomfurer, fordi de varmer hurtigt op. ”Det gælder især belægninger, der er porøse, som f.eks. sliplet-belægninger,” siger Dianna Gruber.

Har du kastet din kærlighed på nogle fine hvide gryder, som skal hænge fremme, fordi de passer perfekt ind i indretningen i dit køkken, er det også vigtigt at tænke over, hvilken komfurtype du har. Skal gryderne hænge over et gaskomfur, bliver de nemlig hurtigt beskidte - og så er hvide gryder ikke den bedste investering.

Spørgsmål 2: Hvilken type mad laver du?

Inden du køber din nye gryde, skal du spørge dig selv, hvilken type mad du hovedsageligt bruger dine gryder til. Er der ofte simreretter på menuen? Koger du kartofler hver dag? Eller er dine gryder egentlig bare en accessory i dit køkken, som skal hænge fremme og pynte?

”Hvis du ofte bruger dine gryder til at koge i, vil jeg råde til, at du køber en gryde uden belægning. Gryder med belægning er ikke lavet til at stå og bulderkoge – især ikke, hvis du koger mad, der skal have mere end 20 minutter,” siger Dianna Gruber.

Holder du til gengæld af en god gang chili con carne, kødsovs eller andre simreretter, der skal stå længe på komfuret, er det støbejernsgryden du skal kaste din kærlighed på. Støbejern giver i øvrigt en flot skorpe og kan tåle høj varme, hvorfor støbejernspander er de bedste, hvis du f.eks. skal flambere eller stege en bøf ved høj varme.

Gryder og pander med belægning vil nemlig blive ødelagt, når temperaturen bliver for høj - belægningen brænder simpelthen af.

Vælg den rigtige gryde

Holder du af simreretter, kan du passende investere i en støbejernsgryde, som den på billedet fra Le Creuset.

Ifølge Dianna Gruber er det for de fleste familier optimalt at have lidt af hvert i sine køkkenskabe.

”Sæt dit sortiment sammen, så du har nogle gryder med belægning, nogle med stål og nogle med aluminium. Så har du de rigtige redskaber, lige meget hvad du skal kokkerere”.

Måske tænker du nu, at det da vil se rodet ud i køkkenet med så mange forskellige gryder. Hvis du går op i udtrykket på din grydesamling, anbefaler Dianna Gruber, at du kaster et blik på Eva Solos gryder. De har nemlig et ensartet udtryk – hvad enten de er i rustfrit stål eller aluminium - så du samtidig kan bibeholde æstetikken i dit køkken.

Spørgsmål 3: Hvor mange og hvem er I?

Det er godt at have med i dine overvejelser, hvor mange personer I er derhjemme. Er I f.eks. to forældre og tre teenagedrenge skal du selvfølgelig investere i nogle større gryder, end hvis du bare er dig selv.

Og er teenagedrengene ligefrem med i køkkenet, er der også andre overvejelser, du skal gøre dig.

”Unge mennesker har det med at trykke på den hurtige knap på komfuret, fordi de kan være lidt utålmodige. I det tilfælde kan det være smart at investere i en hårdfør belægning eller helt droppe belægningen – ellers kan du risikere, at gryden kun holder et par år,” siger butikschefen.

Vælg den rigtige gryde

Leder du efter en gryde uden belægning, kan du overveje at se på gryderne fra Eva Trio. De laver en del gryder uden belægning - f.eks. den på ovenstående billede.

Husk også, at jo flere mennesker I er derhjemme, jo større er sandsynligheden for, at dine gryder ikke altid bliver passet lige godt på, afhængig af hvem der bruger dem, og hvem der gør dem rene igen. Det er også en god grund til at investere i de mere hårdføre gryder.

Spørgsmål 4: Vil du bruge dine gryder til servering?

Vil du gerne spare på opvasken og bruge dine gryder til at servere i, skal du selvfølgelig overveje, hvilket udtryk du går efter. Skal de være klassiske? Eller skal de have et tvist? Vil du bruge dem til servering, kan det også være en ide at købe en serie af gryder, så de har et konsistent udtryk, når de står på dit spisebord. Langt de fleste gryder fås i serier.

Men det er ikke kun æstetikken, du her skal overveje.

”Har du f.eks. magnetiske bordskånere, kan du overveje at købe gryder, der har magnetisme i bunden. Så sætter gryderne sig fast på bordskånerne, så du kan rykke rundt med dem, uden at de ødelægger dit bord,” siger Dianna Gruber.

Derudover kan du overveje, om du har tænkt dig at gemme rester i din gryde. Ikke alle gryder er lige velegnede til at gemme rester i – f.eks. kan støbejernsgryder finde på at ruste, hvis de står længe i køleskabet.

Spørgsmål 5: Hvor meget plads har du i køkkenskabene?

Sidst, men ikke mindst, er det værd at tænke over, hvor meget plads du har i dine køkkenskabe. Bor du f.eks. i en lille københavnerlejlighed, kan det være en god ide at købe gryder, du kan stable, så de fylder mindre. Husk dog, at gryder med belægning ikke må stables, medmindre der er luft imellem dem, så de ikke ridser hinanden.

Det kan desuden være smart at investere i gryder, der kan bruges til flere forskellige ting, så du holder antallet af gryder nede.

”Mange mennesker vil gerne have alt i én gryde. Det kan ikke lade sig gøre. Det, der kommer tættest på er helstøbte gryder – det vil sige gryder, der har en bund bestående af tre lag; stål, aluminium og stål igen. Det giver en fantastisk varmefordeling, og så er de samtidig gode at koge i,” siger Dianna Gruber.

Vælg den rigtige gryde

Det, der kommer tættest på en alt-i-én-gryde, er de helstøbte gryder, som f.eks. den på billedet fra Eva Trio.

Dianna Gruber

Dianna Gruber er butikschef i Imerco Home, Hvidovre, Friheden.

Se alle gryder