Når juleaften nærmer sig, og forventningen sitrer i luften, er det fortællingerne, der gør julen magisk. Denne juleuro fra Georg Jensen fanger netop det øjeblik, hvor julemanden og hans rensdyr suser hen over den snedækkede skov under en stjerneklar himmel.
20 års Jubilæum
Denne juleuro markerer 20-års jubilæet for John Mortensens design fra 2006 og genudgives som en særlig samlerudgave. Motivet af julemandens slæde over en snedækket skov bringer minder om klassiske julefortællinger. Det medfølgende jubilæumsbånd understreger årgangen og gør uroen til en dekorativ genstand, der kan tages frem år efter år.
Christmas Collectibles – En ny juletradition hvert år
Georg Jensens Christmas Collectibles er en elsket samleserie, der siden 1984 har tilføjet glimtende poesi til juletiden. Hvert år inviterer en ny designer indenfor med sit bud på julens symboler – skabt i messing og forgyldt eller sølvbelagt med smukt bånd. Serien forener klassisk julehygge med tidløst håndværk og bliver med årene en helt personlig del af familiens julepynt.
Georg Jensen
Lige siden 1904 har Georg Jensens designunivers spredt glæde og elegance med sin unikke kombination af godt håndværk, funktionalitet og kunstnerisk æstetik. Med rødder i sølvsmedekunsten og et formsprog præget af skandinavisk minimalisme, har brandet skabt tidløse klassikere, der forener det moderne med det traditionsrige. Fra ikonisk bestik og smykker til elegante boligobjekter har Georg Jensen sat sit præg på generationer af designelskere.