Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Spar 20% når du køber for minimum 200 kr*. Brug koden: SHOPAMOK
Søg varer og brands
Hovedretter

Påskefrokost: 4 lækre opskrifter med æg

Til påskefrokosten er det ægget, der spiller hovedrollen. Vi har derfor samlet 4 opskrifter med æg, som gør påskefrokosten lidt mere lækker. Læs med her.

Skrevet af Imerco · 6 marts 2018

importedContent

Påskefrokoster er indbegrebet af hygge, lækker mad og lidt godt til ganen. Det er også til påskefrokosten, at vi finder opskrifter med æg frem, da ægget har sin storhedstid i påsken.

Opskrift på æggekage

Den traditionelle, luftige æggekage med sprød bacon smager fantastisk, og så er den let at lave, hvilket er en fordel, når der skal laves mange forskellige retter til påskefrokosten.

Antal: 4 personer

Det skal du bruge til æggekage:

8 skiver røget bacon

1 spsk. maizenamel

2 dl. mælk

4 æg

1 tsk. salt

1/2 tsk. peber

Purløg

Sådan laver du æggekage:

  • Steg det røgede bacon sprødt på en pande. Lad fedtet blive på panden.
  • Del æggene i hvider og blommer.
  • Pisk maizenamel, æggeblommer, mælk, purløg, salt og peber sammen i en skål.
  • Pisk hviderne stive og vend dem i blandingen.
  • Hæld æggemassen på panden med fedtet fra det røgede bacon.
  • Læg et låg over panden og lad æggekagen stå ved svag varme.
  • Vend æggekagen efter ca. 40 minutter ved hjælp af låget.
  • Lad æggekagen stå ca. 20 minutter mere ved svag varme.
  • Stik i æggekagen. Når den føles fast og er let gyldenbrun, er den færdig.
  • Servér med røget bacon og lidt purløg på toppen.

Cook&Baker pande med æggekage

Se alle stegepander

Du kan også lave din æggekage i ovnen.
Stil panden i ovnen og bag æggekagen ved 180 grader i 30-45 minutter, til æggekagen er gylden og gennembagt.

Slip for baconfedt over alt i køkkenet med en Bacon Maker

Læs også: Påskefrokost: Hvad skal du servere?

Opskrift på røræg

De fleste af os forbinder røræg med en lækker brunch, men hvorfor ikke servere den populære spise til påskefrokosten. Røræg går nemt som tilbehør til røget laks eller røget sild. 

Antal: 4 personer

Det skal du bruge til røræg:

8 æg

8 spsk. mælk

salt og peber

Sådan laver du røræg:

  • Pisk æg, mælk, salt og peber sammen i en skål.
  • Smelt 1 spsk. smør på en middelvarm pande.
  • Hæld æggemassen på panden, og lad den sætte sig en smule.
  • Brug en paletkniv til konstant at røre rundt i massen, indtil røræggene er færdige.

Se alt du skal bruge til røræg her

Se alle røreskåle

Læs også: Sådan undgår du madspild

Opskrift på æggemuffins

Æggemuffins er et nyt lækkert indslag til påskefrokosten. De er super lette at lave og et hit hos både børn og voksne. Får I ikke spist dem alle til påskefrokosten, kan de fryses ned og bruges til madpakken.

Antal: 20 stk.

Det skal du bruge til æggemuffins:

8 æg

200 g bacontern

200 g skinkestrimler

1 løg

1 rød chili

1 dl frosne majs

1 dl edamamebønner

1/2 dl mælk

Peber

Tøm dit køleskab for rester som f.eks. kylling, oksekød, broccoli, peberfrugt eller gulerødder og kom det i dine æggemuffins. Det er kun fantasien, der sætter grænser Se alle muffinforme

Æggemuffins på påskebordet

Sådan laver du æggemuffins:

  • Forvarm ovnen til 175 grader.
  • Steg bacontern sprødt på en pande.
  • Kog majs og edamamebønner et par minutter i en gryde.
  • Skær chili og løg i små tern.
  • Pisk æggene sammen i en skål med friskkværnet peber.
  • Kom bacontern, skinkestrimler, løg, chili, majs, edamamebønner og mælk i æggemassen.
  • Smør en muffinform af silikone eller rustfrit stål med olie.
  • Hæld æggemassen i formene. Fyld kun formene 3/4 op, da de hæver sig under bagningen.
  • Bag i ovnen på 175 grader i 25-30 minutter.

Brug ikke papirforme til dine æggemuffins, da de ikke er til at få fri af papiret igen. Men du kan sagtens bruge fine papirforme til serveringen.

Opskrift på spinatroulade med røget laks

En spinatroulade er måske ikke det mest oplagte valg til en påskefrokost, men den indeholder faktisk æg, og så er den bare super lækker.

Det skal du bruge til spinatroulade med røget laks:

500 g frossen spinat

15 g smør

4 æg

Salt og peber

Fyld:

200 g røget laks

200 g flødeost

2 dl cremefraiche 18%

3 spsk. dild

Citronsaft

Salt og peber

Sådan laver du spinatroulade med røget laks:

  • Tø spinaten op i en kasserolle ved svag varme.
  • Pres spinaten fri for væde i en si med hjælp fra en grydeske.
  • Rør spinaten sammen med smør og æggeblommer.
  • Tilsæt salt og peber.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i spinatmassen.
  • Smør massen ud på et stykke bagepapir – ca. 1/2 cm i tykkelsen.
  • Bag spinatmassen i ovnen i ca. 10 minutter ved 200 grader. Massen skal føles fast, men ikke tør og må godt være lysebrun i kanten.
  • Efter bagning dækkes spinatmassen til med et fugtigt viskestykke og afkøles.

Fyld:

  • Rør flødeost og cremefraiche sammen. Tilsæt dild og smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Læg et stykke bagepapir over spinatmassen og vend det om, så spinatmassen ligger med bunden opad på det nye stykke bagepapir. Fordel ostemassen over spinaten og læg herefter den røgede laks på.
  • Rul det hele sammen til en roulade og lad rouladen være pakket ind i bagepapiret.
  • Kom husholdningsfilm om rouladen og lad den hvile i køleskabet i mindst 5 timer, men gerne til næste dag.
  • Skær rouladen i skiver og servér med lunt brød.

Se alle brødforme