Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Spar 20% når du køber for minimum 200 kr*
Søg varer og brands
Hovedretter

Opskrift på flæskestegssandwich fra Meyer

En bid af en saftig flæskestegssandwich - findes der større velsmag?! Brug resterne fra julens flæskesteg eller lav den velsmagende sandwich fra bunden - vi giver dig opskriften på flæskestegssandwichen fra Claus Meyer.

Skrevet af Imerco · 21 oktober 2020

importedContent

Ingredienser til 4 stk.

2 spsk. græsk yoghurt 2%
2 spsk. god mayonaise
1 spsk. grov sennep
1 tsk. æbleeddike
1 tsk. akaciehonning
Havsalt og friskkværnet peber
2 danske æbler
Syltede cornichoner
1 lille portion rødkål
800 g flæskesteg med svær
4 gode sandwichboller

Sådan tilbereder du flæskestegssandwichen:

Rør yoghurt, mayonnaise og sennep sammen til en dressing, og smag til med eddike, honning, salt og peber.

Skær æblerne i kvarte, befri dem for kernehus og skær æblerne i tynde skiver. Skær også cornichonerne i skiver.Lun rødkålen op i en lille gryde, og lun evt. også flæskestegen i ovnen ved 170 ̊C i 10-15 min. (gør det, før du skærer den i skiver, så den ikke bliver tør).

Flæk sandwichbollerne, og varm dem evt. op i ovnen.
Smør derefter sennepsdressingen på både top og bund.

Skær flæskestegen i 8 skiver, og læg 2 i hver bolle, drys med lidt salt, og kom derpå tynde skiver af frisk æble, lun rødkål og cornichoner i. Dryp evt. rødkålen lidt af i en sigte, lige inden den kommer i bollerne, så rødkålssaften ikke gør dem våde og bløde.

Luk bollerne sammen, og server dem straks.

Hvis de kommer til at stå lidt, kan du risikere, at saften fra rødkålen alligevel arbejder sig ned i brødet, så lad være med at gemme – bid til bollen i stedet!

Flæskestegssandwich fra Meyer

Se alle kogebøger