Klik & hent efter 1 time

Byt i butik

Prismatch

Spar 20% når du køber for minimum 200 kr*. Brug koden: SHOPAMOK
Søg varer og brands
Køkkentips

Derfor skal du vælge en stegepande med diamanter!

Overflade, kemikalier, belægning, stil, størrelse, egenskaber… Pyha, spørgsmålene kan være mange, når det handler om stegepander. Dyk ned i artiklen her, og blive klogere på, hvordan diamanter og stegepander kan gå hånd i hånd.

Skrevet af Imerco · 9 august 2022

Diamanter er som bekendt ikke helt dumme at få i gave, men en god stegepande – det kan altså også noget! Hvem vil ikke gerne lave de mest sprøde pandekager til ungerne? Eller stege de lækreste grøntsager til aftensmaden?

Der er tre hovedområder, der er værd at vide mere om, inden du vælger stegepande. Dem guider vi dig igennem i det følgende.

SE ALLE stegepander fra GreenPan.

1: Undgå at brænde fast

Nå, lad os nu ikke kredse om det længere: Hvad er der med de diamanter? Jo, nu skal du høre.

Du kender det godt; en pande, der pludselig begynder at afgive sort afskaldet snask, som ikke er stegefedt, men derimod belægning, der er løsnet – æv!

Det er heldigvis passé med stegepanderne fra Barcelona Pro-serien, som er solidt konstrueret til at holde i mange år. Panderne er belagt med keramisk Thermolon Infinity Pro non stick-belægning, som tilmed er forstærket med diamanter. Jep, du læste rigtigt; diamanter. Nu tænker du nok på facetslebne, glimtende sager, der kan udsmykke enhver smuk hud, men her er altså tale om den type, der blot sikrer en ekstra slidstærk overflade, som kan tåle at blive skrabet og ridset af køkkenredskaber igen og igen.

2: Ubesværet madlavning

Selvom overflade og belægning er det, som de fleste nok først tænker på, når de hører ordet stegepande, så er der også nogle designmæssige spørgsmål, der trænger sig på.

Hvordan er panden at løfte? Tåler den høj varme? Kan jeg stege hvad som helst på den?

Brugs-præferencer er jo som bekendt subjektive, men der er alligevel nogle generelle funktioner, som bare godt må spille, så madlavningen bliver så gnidningsfri som muligt.

En let pande med et godt greb er alfa og omega for at undgå omeletter på gulvet, mens bunden alligevel gerne må være kraftig og robust. Her er en ekstra tyk aluminiumsbund som dem i Barcelona Pros pander guld værd, da materialet er let, og samtidig sikrer ideel og jævn varmefordeling.

Tip

Stegepanderne fra GreenPan kan sagtens gå i ovnen – husk dog at bruge ovnhandske, når du tager stegepanden ud af ovnen, da håndtaget bliver varmt.

3: Kemikalier – nej tak!

Er du en af dem, der er nervøs for at drysse kemikalier udover din hverdagsmad helt utilsigtet? Heldigvis er GreenPans egen overfladebelægning Thermolon Infinity Pro non stick-belægning fri for skadelige stoffer, så du kan lave mad uden at være nervøs for uhensigtsmæssig kemi i dine kreationer.

LÆS MERE om GreenPan og kampen mod kemikalier.

Uanset om du blot tænker i frikadellernes stegeskorpe, eller har brug for at vide, hvorvidt overfladen på din stegepande er både kemikaliefri, og let slipper madvarerne, så er Barcelona Pro-produkterne en fryd for den, der laver mad!

SE ALLE stegepander fra GreenPan.