Imerco fortsætter med at investere i eksisterende butikker

Imerco har en klar strategi om at åbne nye butikker på de helt rigtige placeringer, flytte eksisterende butikker til bedre placeringer og renovere eksisterende butikker. Senest er det Imerco Næstved Storcenter, som er blevet renoveret.

Åbningsfest hos Imerco Næstved Storcenter

Den omfattende renovation af Imerco Næstved Storcenter fejres med et brag af en åbningsfest i butikken torsdag den 1. september kl. 9. Der vil være ekstraordinære gode tilbud og ikke mindst goodie bags til de første 100 betalende kunder.

Flere kvadratmetre til vores kunder

Butikken i Næstved Storcenter har fået 130 ekstra kvadratmeter efter renoveringen, hvilket giver en mere lys, rummelig og synlig butik. Imens renoveringen har stået på, har personalet fortsat deres daglige arbejde i et midlertidigt lokale i centret. Butikschef Tine Andersen og hendes personale ser frem til at komme tilbage til de vante rammer og byde kunderne velkommen i en total renoveret butik. ”Det har været skønt at kunne betjene kunderne i et midlertidigt lokale under renoveringen, men vi glæder os alle til at komme tilbage til de mere moderne lokaler og vise butikken frem til kunderne. Det bliver en kæmpe fornøjelse”, udtaler butikschef Tine Andersen.

Strategien er at sikre den rigtige butiksplacering

Med renoveringen af butikken i Næstved Storcenter følger Imerco sin strategiske plan om at øge positionen som Danmarks førende isenkramkæde. ”Selvom vores online salg vækster markant, fastholder vi strategien om at åbne nye butikker på de helt rigtige placeringer, renovere eksisterende butikker og flytte butikker til bedre placeringer. Det gør vi, fordi vi tror på, at fremtidens forbrugere vil benytte sig af begge kanaler”, siger adm. direktør Frederik Brønnum.

Når Imerco renoverer eksisterende butikker eller indretter helt nye, er det efter et klart defineret butikskoncept med fokus på mærkevarer til køkken og bord samt den personlige gave. ”Den nye indretning i Næstved Storcenter følger 100 procent vores butikskoncept, hvilket har resulteret i en mere indbydende og kundevenlig butik. Varerne præsenteres på bedste vis i butikken, hvilket betyder, at vi lettere kan inspirere vores kunder”, afslutter Frederik Brønnum.

Stor åbningsfest torsdag den 1. september

  • Adressen er Imerco Næstved Storcenter. Næstved Storcenter 74, 4700 Næstved
  • Butikken åbner torsdag den 1. september kl. 9
  • Lækre goodie bags til de første 100 betalende kunder
  • Imerco Næstved Storcenter fejrer åbningen med 20 % rabat på alle varer i butikken samt ekstraordinære gode tilbud fra torsdag den 1. september t.o.m. søndag den 18. september 2016

For yderligere information

Administrerende direktør Frederik Brønnum tlf.: 43 20 10 00

Marketing- og kommunikationschef Mette Willingshøj tlf.: 43 20 10 18.

E-mail: mew@imerco.dk

 

Om Imerco

Imerco A/S er Danmarks største isenkramkæde med 151 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiksomsætning inklusiv moms på ca. 1,4 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med mere end 1 mio. medlemmer, samt 2 webshops, imerco.dk og imerco.se, der er i rivende udvikling.

Imerco blev etableret helt tilbage i 1928 og fyldte således 85 år i 2013. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I dag udmærker Imerco sig ved at være Danmarks førende butikskæde med det største udvalg af varer og brands inden for køkken og bord. Imercos mission er at give kunderne ’Appetit på livet’. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

Hent pressemeddelelsen som pdf her