hvilken symaskine

Guide: Sådan vælger du den rigtige symaskine

I denne guide hjælper vi dig med at finde den rette symaskine, uanset om du er nybegynder eller har stor erfaring med syning. Du får også overblik over, hvilke maskiner der egner sig bedst til forskellige materialer og projekter.

Skrevet af Imerco · 28 maj 2026

Er du på udkig efter en ny symaskine, men i tvivl om hvilken model der passer bedst til dine behov? Skal du vælge en klassisk elektronisk symaskine, en computerstyret model eller måske en overlocker?

Se alle symaskiner.

Måske vil du sy tøj, gardiner, puder eller kreative hobbyprojekter. Måske vil du reparere tøj eller arbejde med broderi. Når du vælger en symaskine, der passer til dine behov, bliver det både nemmere og sjovere at sy, og du undgår at betale for funktioner, du ikke får brug for.

I guiden gennemgår vi:

  • Hvilke spørgsmål du bør stille dig selv før køb
  • Forskellen på de mest populære typer symaskiner
  • Hvilken symaskine der passer bedst til dit niveau og dine projekter
symaskine valg

Hvad skal du overveje, før du køber symaskine?

Inden du vælger en symaskine, er det en god idé at tage stilling til nogle grundlæggende spørgsmål:

  • Hvilken type symaskine passer til dine behov?
  • Hvor meget vil du investere i en maskine?
  • Hvilket tilbehør følger med?
  • Har du brug for ekstra trykfødder eller specialnåle?
  • Hvor ofte kommer du til at bruge maskinen?

Find ud af, hvad du skal bruge symaskinen til

Det vigtigste er at finde ud af, hvilke projekter du gerne vil sy. Der er stor forskel på behovene hos en, der syr gardiner og reparerer tøj, og en person der syr avanceret beklædning eller arbejder med broderi.

Lav gerne en liste over de projekter, du forventer at bruge maskinen til. Det gør det lettere at sammenligne modeller både online og i butikker.

Det kan også være en fordel at læse anmeldelser eller spørge mere erfarne sy-entusiaster til råds. Her kan du få indsigt i funktioner, mærker og maskiner, som er værd at overveje.

Vælg en symaskine, der passer til dit niveau

Dit erfaringsniveau har stor betydning for, hvilken maskine du bør vælge.

Hvis du er nybegynder, giver det sjældent mening at investere i en avanceret model med mange specialfunktioner, hvis du kun skal sy lejlighedsvis.

Omvendt kan en erfaren bruger have stor glæde af funktioner som:

  • Automatisk trådning
  • Et-trins knaphul
  • Justering af stingbredde og stinglængde
  • Programmerbare sømme
  • Effektiv spolefunktion

Jo mere du syr, desto mere vil du sætte pris på funktioner, der gør arbejdet hurtigere og mere præcist.


Hvilken symaskine passer bedst til dig?

Symaskiner til begyndere

Hvis du er ny i syning eller kun syr lejlighedsvis, vil en elektronisk basis-model ofte være det bedste valg.

I dag kan du få gode begyndermaskiner til omkring 700–1.500 kr., som dækker de fleste behov.

Kig især efter disse funktioner:

  • Lige søm og zigzag-søm
  • Automatisk knaphul
  • Justerbar stinglængde
  • Nem trådning
  • Mulighed for forskellige trykfødder

Dekorative sømme kan være sjove at have, men er sjældent nødvendige i starten.

Symaskiner til tøj og boligprojekter

Hvis du syr ofte eller arbejder med tøj, gardiner og boligtekstiler, kan det betale sig at investere i en mere avanceret model.

Priserne ligger typisk mellem 1.500–4.000 kr. afhængigt af funktioner og kvalitet.

Her er nogle funktioner, der er værd at kigge efter:

  • Friarm til ærmer og bukseben
  • Kraftig motor til tykkere stoffer
  • Mange forskellige trykfødder
  • Overlock-lignende sømme
  • Stabil konstruktion

Hvis du arbejder med mange forskellige materialer og stingtyper, kan en computerstyret model være en stor fordel.

Symaskiner til broderi

Vil du arbejde med broderi, bør du overveje enten en avanceret symaskine med broderifunktion eller en dedikeret broderimaskine.

Disse modeller tilbyder:

  • Forprogrammerede mønstre
  • Mulighed for egne designs
  • Automatisk farveskift på nogle modeller
  • Meget præcise detaljer

Broderimaskiner er især populære blandt kreative hobbybrugere og små designvirksomheder.


3 typer symaskiner

Der findes grundlæggende fire typer symaskiner, som hver især passer til forskellige behov.

elektronisk symaskine

Elektroniske symaskiner

Den elektroniske symaskine er den mest populære type til almindelig syning i hjemmet.

Maskinen drives af en elektrisk motor, som styrer nål, undertråd og transportør. Hastigheden reguleres via en fodpedal, så du nemt kan styre tempoet under syningen.

Elektroniske symaskiner tilbyder typisk:

  • Flere forskellige stingtyper
  • Justering af stinglængde og bredde
  • Automatisk knaphul
  • Brugervenlig betjening

De er velegnede til både begyndere og let øvede brugere.

symaskine

Computerstyrede symaskiner

Computerstyrede symaskiner er mere avancerede og giver endnu større præcision og flere muligheder.

De styres via et digitalt display, hvor du kan vælge mellem mange forskellige sømme og programmer. Flere modeller kan også gemme indstillinger eller tilpasses med nye programmer og broderimønstre.

Fordele ved computerstyrede symaskiner:

  • Automatisk tilpasning af trådspænding
  • Stort udvalg af sømme
  • Hukommelsesfunktioner
  • Mere præcis syning
  • Ideel til større eller avancerede projekter

Denne type maskine passer godt til dig, der syr ofte og ønsker flere kreative muligheder.

Ofte er broderimaskiner automatiske, og derfor oplagte at vælge, hvis du er vild med broderede detaljer.

overlocker

Overlockere

En overlocker er en specialmaskine, der især bruges til syning i strækbare materialer som jersey og strik.

En overlocker laver elastiske sømme, som er stærkere og mere fleksible end almindelige stræksømme. Derfor bruges den ofte til syning af tøj som T-shirts, leggings og sportstøj.

Fordele ved en overlocker:

  • Professionelle sømme
  • Høj syhastighed
  • Pæn afslutning af stofkanter
  • Perfekt til strækstoffer

En overlocker erstatter ikke en almindelig symaskine, men fungerer som et supplement.

Læs også: Effektive tips til din strygning.