Fuldend julefrokosten med mørbradbøffer, cremede svampe og bløde løg

Sæt appelsinmarinerede mørbradbøffer med cremede svampe og bløde løg på julemenuen og glæd dine gæster. Vi giver dig opskriften på den lækre ret.

Skrevet af nemlig.com. Foto: nemlig.com, d. 06-12-2020 i Jul
Samlet tid: 1 døgn. Arbejdstid: 15-30 min.

Ingredienser (6 personer):

Appelsinmarineret mørbrad:

1 stor mørbrad af gris (500 g)
2 stk. appelsiner, saft og revet skal
3 stilke timian
1 tsk. salt
1 nip peber
1.5 dl piskefløde

Cremede svampe og bløde løg:

2 stk. løg (mellem)
1 spsk. smør
1 spsk. neutral olie
150 g svampe, gerne blandede
1 lille håndfuld timian
Salt og peber efter smag

Mørbradbøffer:

2 spsk. timian
0.25 bdt. persille, hakket
6 skiver (ca.) rugbrød

Fremgangsmåde:

Appelsinmarinerede mørbrad:

Puds mørbraden helt fri for sener og fedt og skær den i ca. 3 cm tykke bøffer. Læg bøfferne med skæresiden ned af og tryk dem let flade med håndfladen.
Kom appelsinsaft og skal, timian, salt og peber i en skål eller frysepose og vend det god sammen. Læg mørbradbøfferne i marinaden og læg kom på køl natten over.

Cremede svampe og bløde løg:

Pil løgene, halver dem og snit dem i fint i halve ringe.
Varm en pande op med smør og olie, og steg løgene bløde heri ved middel varme. Rør i dem, så de ikke brænder på.
Rens og snit svampene i mindre stykker - champignon skæres i skiver.
Tag løgene af panden, når de er bløde og har en let karamelliserede. Skru op for varmen, kom lidt ekstra smør på panden og en håndfuld frisk timian. Steg svampene gyldne.
Hæld fløde på panden og lad det koge ind. Skru helt ned for varmen og smag til med salt og peber. Vend de bløde løg sammen med de cremede svampe.

Mørbradbøffer:

Varm en pande op ved høj varme med olie. Dub mørbradbøfferne tørre med køkkenrulle og steg dem på begge sider til de kun lige er gennemstegte og har fået en flot stegeskorpe.
Skyld og hak persille.
Top mørbradbøfferne med cremede svampe og bløde løg samt et drys persille. Server på godt rugbrød.

TIP: Opskriften kan sagtens laves uden at lægge mørbradbøfferne i appelsinmarinade først.

Server mørbradbøfferne på et smukt fad - for eksempel fra Encore-serien fra erik bagger som på billedet.

Se hele Encore-serien her

 

Opskriften er udviklet og produceret af nemlig.com. Se alle varer, du skal bruge og læg dem nemt i kurven her.

Relaterede artikler

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet
Jul

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet

Sådan dækker du det farverige julebord
Jul

Sådan dækker du det farverige julebord

Sådan dækker du det moderne julebord
Jul

Sådan dækker du det moderne julebord

Sådan laver du fine 3D-julestjerner
Jul

Sådan laver du fine 3D-julestjerner