Imerco slår sin egen Black Friday rekord - det bliver vildere og vildere

Black Friday bliver kun vildere og vildere. Danskerne har taget konceptet til sig, men forventer også at blive forkælet med ekstraordinære gode tilbud. Hos Imerco har man i år gjort ekstra meget ud af Black Friday, hvilket har givet resultat.

Kl. 00.05 gik de shoppelystne danskere amok på imerco.dk

Præcis kl. 00.05 åbnede Imerco op for Black Friday salget på hjemmesiden imerco.dk, og mere end 4.500 varer blev iklædt tilbudspris. Her stod det hurtigt klart, at danskerne har lært, at hvis man vil have fat i de aller bedste Black Friday tilbud, så må man sidde klar foran skærmen kl. 00.00. For tilbuddene på de kendte mærkevarer bliver revet væk på ingen tid.

De kendte danske mærkevarer hitter Black Friday

”Vi oplevede en enorm aktivitet på imerco.dk fra vi offentliggjorde vores priser kl. 00.05. Især Georg Jensens Bernadotte termokande var en kæmpe succes lige fra start. Vi har solgt mere end 3000 stk., og dagen er ikke engang slut endnu”, fortæller adm. direktør Frederik Brønnum.

Udover Bernadotte termokanden er det Georg Jensens juleuro fra 2015, Lyngby vaser og fyrfadsstager samt Rosendahls serveringsbakke, som danskerne har lagt i kurven på imerco.dk. Gavekategorien er en klassisk topscorer, men danskerne supplerer også med basisudstyr til køkken og bord. Og det er ikke kun én enkelt vare, som kunderne kommer i kurven. I gennemsnit har kunderne på imerco.dk købt tre varer pr. ordre, men mange handler mere end ti varer ad gangen.

Imerco slår sin egen Black Friday rekord

Allerede ved frokosttid havde imerco.dk landet lige så mange ordrer som på hele Black Friday sidste år. ”Det er helt vildt, som danskerne har handlet i løbet af natten. Vi har slået alle rekorder på imerco.dk, og butikkerne vækster også massivt i forhold til sidste år. Vi forventer, at Black Friday 2016 slår alle rekorder rent omsætningsmæssigt”, afslutter Frederik Brønnum.

 

For yderligere information

Administrerende direktør Frederik Brønnum tlf.: 43 20 10 00

Marketing- og kommunikationschef Mette Willingshøj tlf.: 43 20 10 18.

E-mail: mew@imerco.dk

 

Om Imerco

Imerco A/S er Danmarks største isenkramkæde med 153 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiksomsætning inklusiv moms på ca. 1,4 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med mere end 1 mio. medlemmer, samt 2 webshops, imerco.dk og imerco.se, der er i rivende udvikling.

Imerco blev etableret helt tilbage i 1928 og fyldte således 85 år i 2013. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I dag udmærker Imerco sig ved at være Danmarks førende butikskæde med det største udvalg af varer og brands inden for køkken og bord. Imercos mission er at give kunderne ’Appetit på livet’. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

Hent pressemeddelelsen som pdf her