Imerco Kolding City er flyttet til nye lokaler

Torsdag den 28. april genåbner Imerco Kolding City i nye lokaler. Genåbningen fejres med et brag af en fest i butikken. Der er goodie bags til de første 100 kunder. Frem til og med den 14. maj vil der være 20% på alle varer i butikken i Kolding City.

Nye lokaler og en bedre butiksoplevelse

Imerco Kolding City er flyttet til nye lokaler, så butikken nu er centralt placeret med en super beliggenhed midt i gågaden. ”Butikken er helt ny, hvilket giver en bedre kundeoplevelse. Hele indretningen er nu i overensstemmelse med det nye butikskoncept, som vi introducerede i 2015 og implementerer i alle vores butiksåbninger og renoveringen”, udtaler adm. direktør Frederik Brønnum.

”Vi har igennem de seneste år åbnet nye butikker, og flere eksisterende butikker har fået bedre beliggenhed og større arealer. Det er en udvikling, vi fortsætter. Flytningen af butikken i Kolding City er et udtryk for, at vi ønsker at give vores kunder den bedste butiksoplevelse i et inspirerende butiksmiljø”, afslutter Frederik Brønnum.

Samme veloplagte personale

Personalet fra butikken i Søndergade flytter med over i den nye butik i Helligkorsgade. Butikschef, Danny Sandberg, og hans personale glæder sig meget til at komme i gang med arbejdet i de nye omgivelser og byde kunderne velkomne i et nyt og mere moderne butiksmiljø torsdag den 28. april.

”Kunderne kan forvente at få en helt ny oplevelse af Imerco Kolding City, da de nye lokaler er mere indbydende og moderne i forhold til den tidligere placering i Søndergade, hvor lokalerne var godt slidte. Personalet er top motiveret for at komme i gang med arbejdet og vise den nye butik frem til kunderne. Der vil som altid være god tid til at rådgive og inspirere den enkelte kunde – nu i et mere lækkert butiksmiljø”, fortæller Frederik Brønnum.

Fakta

  • Adressen er Imerco Kolding, Helligkorsgade 2C, 6000 Kolding
  • Butikken åbner torsdag den 28. april kl. 9
  • Der er goodie bags til de første 100 kunder
  • Imerco Kolding City fejrer åbningen med 20 % på alle varer fra torsdag den 28. april tom. lørdag den 14. maj
  • Der er flyttesalg i den gamle butik i Søndergade helt frem til åbningen i Helligkorsgade torsdag den 28. april.

For yderligere information

Administrerende direktør Frederik Brønnum tlf.: 43 20 10 00

Marketing- og kommunikationschef Mette Willingshøj tlf.: 43 20 10 18

 

Om Imerco

Imerco A/S er Danmarks største isenkramkæde med 150 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiksomsætning inklusiv moms på ca. 1,4 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med mere end 1 mio. medlemmer, samt 2 webshops, imerco.dk og imerco.se, der er i rivende udvikling.

Imerco blev etableret helt tilbage i 1928 og fyldte således 85 år i 2013. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I dag udmærker Imerco sig ved at være Danmarks førende butikskæde med det største udvalg af varer og brands inden for køkken og bord. Imercos mission er at give kunderne ’Appetit på livet’. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

Hent pressemeddelelsen som pdf her