Der ligger køkkenudstyr og feminine farver under juletræet i år

År efter år køber danskerne i stor stil julegaver, julepynt og nyt til julebordet. Hos Danmarks største isenkræmmer, Imerco, er det derfor vigtigt at være opdateret på, hvad der hitter i årets julehandel, så man kan imødegå kundernes efterspørgsel og rådgive dem i valget af julegaver.

Gå ikke ned på udstyr

Der er en spirende tendens i køkkenet, som betyder, at danskerne bruger længere tid på madlavning, kæler for detaljerne og investerer i køkkenudstyr, der før i tiden kun blev brugt i restaurationskøkkener. Danskerne vil bestemt ikke gå ned på udstyr, og tilberedningsmetoder som sous vide og slow cooking har for alvor vundet indpas i de danske køkkener. Hos Imerco er man derfor ikke i tvivl om, at det er køkkenudstyr som gryder, pander, køkkenknive – og det lidt mere avancerede køkkengrej, der bliver årets julegavehit.

Hos Imerco oplever vi, at der igen er fokus på det gedigne køkkengrej. Det er især mændene, som er begyndt at efterspørge det helt rigtige grej. De vil ikke gå ned på udstyr og bruger tid på at sætte sig ind i præcist hvilken pande, der er den rigtige, eller hvilken køkkenkniv som er mest egnet. Qua kundernes stigende interesse for tilberedningsmetoder, udstyr m.m. kan vi bedre rådgive og hjælpe dem med at få det helt rigtige køkkengrej med hjem, udtaler Varechef hos Imerco, Thomas Blixenkrone. 

Han fortsætter, ”Vi ser også en stigende tendens blandt de helt unge, som allerede før de flytter hjemmefra ønsker sig ting til det nye hjem. Dem, der f.eks. starter på studie til sommer, har en lang ønskeseddel til jul med tallerkner, glas, bestik, vaser, tekstiler osv. Vi har derfor et stort udvalg af basisvarer, som er perfekte til det første hjem. 

Julen 2016 er feminin

Denne jul er det de feminine farver; blomme, bordeaux og rosa, der hitter. Det giver et meget luksuriøst udtryk, og de feminine farver passer perfekt sammen med metaller som sølv, guld og messing, der ligesom sidste år også hitter.

I år er julen hos Imerco ikke så traditionel, som den plejer. Vi satser på et mere feminint univers med farverne bordeaux og rosa samt den traditionelle julerose som de bærende elementer. Det feminine udtryk har vi videreført til vores gavepapir, som er specielt designet til Imerco af Rosendahl. Den ene side af papiret er med illustrationer hentet fra Bjørn Wiinblads klassiske julemotiver. Den anden side er en feminin rosa farve - og med et smukt bordeaux silkebånd omkring gaverne rammer vi lige ned i julens trend,” fortæller Marketing- og kommunikationschef Mette Willingshøj.

Julepapir i feminine farver

Årets julegave skal være i farverne blomme, bordeaux eller rosa

Hos Imerco forudser man, at den feminine trend også vil have en indflydelse på kundernes julegavekøb.

Mange af efterårets nyheder fra populære brands som bl.a. Kähler er i farverne blomme og rosa. Derudover har der været en klar tendens i danskernes køb af julegaver de seneste år. Det er de kendte og populære brands som Royal Copenhagen, Kay Bojesen, Rosendahl og Georg Jensen, der hitter. Specielt årets juleuro fra Georg Jensen ligger under danskernes juletræer, da det er en fast julegavetradition hos mange. Derudover har Kähler stadig et godt tag i danskerne med deres keramikvaser og nye glasvaser. Vi føler derfor, at vi er rigtig godt klædt på til at vejlede vores kunder, når de kommer ind for at købe julegaver,” afslutter Thomas Blixenkrone.

 

For yderligere information

Administrerende direktør Frederik Brønnum tlf.: 43 20 10 00

Marketing- og kommunikationschef Mette Willingshøj tlf.: 43 20 10 18

E-mail: mew@imerco.dk

 

Om Imerco

Imerco A/S er Danmarks største isenkramkæde med 153 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiksomsætning inklusiv moms på ca. 1,4 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med mere end 1 mio. medlemmer, samt 2 webshops, imerco.dk og imerco.se, der er i rivende udvikling.

Imerco blev etableret helt tilbage i 1928 og fyldte således 85 år i 2013. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I dag udmærker Imerco sig ved at være Danmarks førende butikskæde med det største udvalg af varer og brands inden for køkken og bord. Imercos mission er at give kunderne ’Appetit på livet’. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

Hent pressemeddelelsen som pdf her