Årets julehandel er eksploderet på imerco.dk

Danskerne handler mere og mere på nettet, og især i november og december måned klikker danskerne sig til julegaverne.

Den travle julehandel er i fuld gang. Og igen i år er der et stigende antal danskere, som dropper det hektiske juleræs i storcentre og gågader, og i stedet klikker sig til julegaverne hjemme bag skærmen i ro og mag.

Hos Imerco ser man tydeligt den stigende tendens til mere onlinehandel. Kædens webshop, imerco.dk, er generelt i rivende udvikling, og årets julehandel ser ud til at slå alle rekorder.

Ordrene strømmer ind på imerco.dk: Stigning på 33 procent siden Black Friday

Vi slog vores egen Black Friday rekord i år, hvor imerco.dk allerede ved frokosttid havde landet lige så mange ordrer som på hele Black Friday sidste år. Den massive salgsaktivitet på Black Friday har dog ikke hindret danskerne i at købe julegaverne hjemmefra i december. Siden Black Friday har vi ekspederet 14.800 ordrer mere end samme periode sidste år, og i forhold til budget er det en stigning på 33 procent”, fortæller adm. direktør Frederik Brønnum.    

Han fortsætter ”Vores webshop ekspederede 2.515 ordrer i går, som dermed er vores største pakkedag i december indtil videre. Vi har ekstra mandskab på lageret i november og december, så vi kan nå at få pakket alle danskernes julegaver. Vi er rigtig godt med, og bestiller man sine julegaver på imerco.dk senest tirsdag den 20. december, garanterer vi, at varerne kommer frem inden jul”.

Imercos 153 butikker er med til at løfte væksten online

Hos Imerco har man tidligere på året introduceret en ny service ”Udvidet sortiment”. Udvidet sortiment betyder, at udvalget af varer er blevet meget større, når kunderne besøger deres lokale Imerco butik. For er den ønskede vare ikke på lager i butikken, kan personalet hurtigt og nemt bestille varen hjem, hvis den er på lager på imerco.dk.

Vores nye service, Udvidet sortiment, er helt klart en væsentlig årsag til, at vi ekspederer så mange ordrer på imerco.dk. Både vores butikspersonale og kunder har taget rigtig godt imod den nye service, som hver dag flittigt tages i brug ude i butikkerne. Det er en super god måde, hvorpå vi kan servicere vores kunder, så de ikke går forgæves i butikken”, afslutter Frederik Brønnum.


For yderligere information

Administrerende direktør Frederik Brønnum tlf.: 43 20 10 00

Marketing- og kommunikationschef Mette Willingshøj tlf.: 43 20 10 18

E-mail: mew@imerco.dk

 

Om Imerco

Imerco A/S er Danmarks største isenkramkæde med 153 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiksomsætning inklusiv moms på ca. 1,4 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med mere end 1 mio. medlemmer, samt 2 webshops, imerco.dk og imerco.se, der er i rivende udvikling.

Imerco blev etableret helt tilbage i 1928 og fyldte således 85 år i 2013. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I dag udmærker Imerco sig ved at være Danmarks førende butikskæde med det største udvalg af varer og brands inden for køkken og bord. Imercos mission er at give kunderne ’Appetit på livet’. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

Hent pressemeddelelsen som pdf her