
Det er ingen sag at forvandle confiteret and til anderilette og få en velsmagende ret til julebordet. Her får du den nemme opskrift på anderilette.
Skrevet af Imerco · 16 december 2025Anderilette er superlækkert på brød, tapasbordet eller på rugbrød på frokostbordet. Få opskriften her, hvor du nemt kan fremtrylle den lækre ret.
Samlet tid: 20 min. Arbejdstid: 20 min.
2 stk. confiterede andelår
2 dl (ca.) andefedt + 2 spsk. til toppen
Salt og peber efter smag
4 skiver (ca.) brød
0.25 gl. syltede rødløg
8 stk. (ca.) cornichoner
1 håndfuld salatblade
Tag de confiterede andelår ud af emballagen eller op af fedtet (afhængigt af produkt). Gem fedtet.
Riv kødet fra hinanden med to gafler og kom det i en røreskål.
Vend kødet sammen med andefedt og smag til med salt og peber. Bland den evt. let, for at få en finere konsistens.
Kom rilletten i en beholder med låg. Smelt lidt andefedt (kan nemt gøres i mikroovn) og hælde et over rilletten. Kom rilletten på køl og lad den sætte sig helt. Den kan sagtens 'modne' nogle uger i køleskab og holder sig fint 1 måned på køl.
Læs også: Perfekt stegning af andesteg.
Opskriften er udviklet og viderebragt med tilladelse fra Nemlig.com.
Rester fra juleanden kan sagtens bruges også. Og så kan du naturligvis også confitere andelår selv.