Vafler til morgen, middag og aften

Den 25. marts er det Nordisk Vaffeldag – og dermed fuldstændig legitimt at sætte tænderne i bunkevis af lækre, sprøde vafler. Fyr bare op for vaffeljernet, og bag løs hele dagen.

Skrevet af Imerco, d. 12-03-2017 i Inspirér mig
Se alle vaffeljern

Opskrift på basisdej til vafler

Det skal du bruge til en basisdej til vafler:

 

2 æg

250 g hvedemel

2 spsk. sukker

1 tsk. bagepulver

1/2 tsk. salt

50 g smeltet smør

3 dl kærnemælk

 

Sådan laver du vafler:

  • Bland alle de tørre ingredienser sammen (sukker, bagepulver, salt og mel).
  • Adskil æggeblommerne fra æggehviderne.
  • Bland æggeblommer, kærnemælk og det smeltede smør, og pisk det sammen med de tørre ingredienser til dejen bliver helt jævn og fin.
  • Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen.
  • Opvarm vaffeljernet, og smør eventuelt med lidt rapsolie eller smør.
  • Hæld cirka 1 dl af dejen på jernet, og lad dem bage til de er gyldenbrune.
  • Servér vaflerne med frugt og skyr til morgenmad, med hytteost og grøntsager til frokost eller med syltetøj og flødeskum, når du er lækkersulten.

Vafler og vaffeljern

Morgenmadsvafler

Vafler til morgenmad er ren luksus. Og de kan sagtens være sunde samtidig. Bland et par moste bananer og en kop havregryn i dejen, og spis de friskbagte vafler sammen med en klat yoghurt, friske bær og hakkede nødder eller mandler.

Dit vaffeljern slår også din toastmaskine med flere længder i forhold til at kreere en sprød og lækker toast. Kom smør på ydersiden af brødet, inden du putter det i vaffeljernet. Tag toasten ud, når den er gyldenbrun, og drys med lidt havsalt inden servering.

Frokostvafler

Dine frokostvafler kan sagtens laves på basis-vaffeldej, men du kan også prøv at lave lækre, mættende frokostvafler af æg, rugmel og mælk. Top dem med avocado, æg og hytteost eller flødeost og en skive skinke.

Vidste du, at du også kan bruge dit vaffeljern til en skøn omelet? Bland æg, lidt mælk, ost og dine yndlingsgrøntsager, og kom lidt olie på vaffeljernet. Nemmere bliver det ikke. 

Aftensmadvafler

Stil bare vaffeljernet frem til aftensmaden også. Her kan det være en ide at blande forskellige kerner, lidt ost og friske grøntsager i dejen som for eksempel revet rødbede, frisk spinat eller revet gulerod. Vaflerne får de fineste farver, og er en nem måde at få ungerne til at spise grøntsager på.

Dessertvafler

Selvom grøntsagsvafler er lækre og sunde, kan vi selvfølgelig ikke komme uden om de helt klassiske, søde vafler. Bag en hel stak af de sprødeste vafler, og spis dem med jordbærsyltetøj, flødeskum og flormelis.

Læs også: Lav sund fastfood i dit eget køkken

Pssst…. Er du helt vild med vafler? Så kan du godt sætte kryds i kalenderen den 25. marts – det er nemlig Nordisk Vaffeldag.

Læs mere om Nordisk Vaffeldag

Se alle vaffeljern

Relaterede artikler

Sådan dækker du et farverigt julebord
Inspirér mig

Sådan dækker du et farverigt julebord

Lav selv den lækreste julesnaps
Inspirér mig

Lav selv den lækreste julesnaps

10 konfirmationsgaver, der hitter hos konfirmanden
Inspirér mig

10 konfirmationsgaver, der hitter hos konfirmanden

3 uhyggelige bageopskrifter til Halloween
Inspirér mig

3 uhyggelige bageopskrifter til Halloween