Skrevet af Imerco, d. 14-10-2020 i
Inspirér mig
Se alle bageartiklerTil Halloween skal man vælge mellem slik eller ballade, når de udklædte børn banker på døren. Og valget falder selvfølgelig altid på slik eller endnu bedre: farlige græskar-muffins, som med garanti vil skræmme dine gæster fra vid og sans.
Græskar-muffins
Gør kagebagningen ekstra sjov for dine børn med muffinsforme formet som eksempelvis gravstene og spøgelser. Prøv disse Halloween-muffins, som selvfølgelig indeholder græskar.
Det skal du bruge til græskar-muffins:
300 g græskar, hokkaido eller butternut
250 g hvedemel
300 g rørsukker
1 knsp. salt
3 æg
2 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
1 dl olie
Sådan laver du græskar-muffins:
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Skær græskaret over, fjern kerner og kød med en ske.
- Smid græskarkødet i en foodprocessor sammen med sukker og æg. Bland det hele sammen.
- Tilsæt salt, bagepulver, mel, kanel og olie og miks det sammen.
- Fordel dejen i 12 smurte muffinforme.
- Bag dem i ca. 25 minutter.
- Lad dine græskar-muffins afkøle i et kvarter, inden de serveres.
Gør lidt ekstra ud af dine muffins med farverig og ’giftig’ glasur. Bland flormelis og vand med grøn frugtfarve, og kom det i en sprøjtepose. Farvelæg kanter og streger med den giftige grønne farve.
Se alle muffinformeLæs også: Sådan skærer du et uhyggeligt græskar til Halloween