
Når efteråret sætter ind, er der intet bedre end at få varmen over en aromatisk ret. Risotto er nem at lave og kan varieres i det uendelige. Her får du opskriften på en skøn efterårsrisotto med svampe og masser af parmesan.
Skrevet af Imerco · 15 oktober 2025Cremet, smagfuld og varmende – sådan kan en lækker risotto vist bedst beskrives. Her får du en opskrift på retten, der både mætter og luner.
2 løg
2 fed hvidløg
25 gram smør
500 gram risottoris
2 spsk. olivenolie
5 dl hvidvin
1,2 liter grøntsagsbouillon
500 gram svampe
100 gram parmesan
100 gram chorizo

Brug efterårsskovens vilde svampe, eller køb dem du kan få i supermarkedet.
Hak løg og hvidløg fint.
Sauter løg i smør til de er klare.
Tilsæt risene, og svits i ca. 1 minut.
Hæld hvidvin ved og rør.
Skru ned for varmen, og hæld lidt bouillon ved.
Lad risen absorbere væden, og hæld mere bouillon hver 10 minut.
Rengør svampene, og skær dem i mundrette stykker.
Steg de rengjorte svampene på en tør pande.
Tag gryden af varmen, og rør stegte svampe og revet parmesan i risottoen.
Top med stegt chorizo.
Server risottoen med sprødt brød til samt ekstra parmesan.
Læs også: Hvordan koger man ris?
Opskriften er udviklet af Inge Skovdal.